Der var engang en lille by ved navn Solstråleby, hvor alt var fredeligt og roligt. Men lige uden for byen lå en gammel, mystisk kirkegård, som ingen rigtig turde besøge. Det siges, at der boede en zombiedreng ved navn Zack, men han var ikke som de zombier, man hører om i uhyggelige historier. Zack var venlig og nysgerrig, og han elskede at udforske verden omkring sig.
En aften, da månen skinnede klart på himlen, besluttede Zack sig for at tage på eventyr. Han havde hørt om en magisk blomst, der kun blomstrede om natten, og han ville så gerne se den. Zack pakkede sin lille rygsæk med en lommelygte og nogle småkager, som han havde bagt af græskar fra kirkegården.
Da Zack gik gennem kirkegården, hørte han en svag hvisken i vinden. “Zack, Zack,” lød det, men han blev ikke bange. Han vidste, at det bare var de gamle træer, der snakkede med hinanden. Zack vinkede til dem og fortsatte sin vej.
Pludselig stødte han på en lille pige ved navn Liva, der sad på en bænk og så lidt trist ud. “Hej,” sagde Zack venligt. “Hvorfor ser du så trist ud?” Liva kiggede op og smilede forsigtigt. “Jeg er faret vild,” sagde hun. “Jeg ville bare se den magiske blomst, men nu kan jeg ikke finde vej hjem.”
Zack tænkte sig om et øjeblik. “Jeg kan hjælpe dig,” sagde han. “Jeg kender denne kirkegård som min egen bukselomme. Lad os finde blomsten sammen, og så skal jeg nok følge dig hjem bagefter.”
Sammen gik Zack og Liva gennem kirkegården, mens de snakkede og grinede. Zack fortalte Liva om de sjove ting, han havde oplevet, og Liva fortalte om sin familie og sine kæledyr. De blev hurtigt gode venner.
Endelig nåede de frem til en lysning, hvor den magiske blomst stod og lyste op i natten. Den var smukkere, end de nogensinde havde forestillet sig, med kronblade der glimtede som stjerner. “Wow,” sagde Liva med store øjne. “Den er fantastisk!”
Zack nikkede og smilede. “Ja, det er den virkelig. Og nu, hvor vi har set den, skal vi få dig hjem.” Med Zack som guide fandt de hurtigt vejen ud af kirkegården og tilbage til Solstråleby.
Da de nåede Livas hus, takkede hun Zack for hans hjælp. “Du er den bedste zombiedreng, jeg nogensinde har mødt,” sagde hun og gav ham en stor krammer. Zack blev helt rød i kinderne, selvom han var en zombie.
Fra den dag af var Zack og Liva bedste venner, og de tog ofte på eventyr sammen. Og selvom Zack boede på den mystiske kirkegård, vidste alle i Solstråleby, at han var en venlig og hjælpsom zombiedreng.
Og sådan endte en magisk nat med en ny venskab, der ville vare for evigt. Godnat og sov godt, lille ven.