Lille Luna og den venlige heks

⏳ 3 minutters læsetid

Der var engang en lille pige ved navn Luna, som boede i en hyggelig landsby omgivet af grønne skove og blomstrende enge. Luna elskede at lege udenfor, og hun havde en særlig interesse for alt, der havde med magi at gøre. Hun drømte om at møde en rigtig heks en dag.

En solrig eftermiddag, mens Luna legede ved skovbrynet, opdagede hun en smal sti, der snoede sig ind mellem træerne. Nysgerrig som hun var, besluttede hun sig for at følge stien. Den førte hende dybere ind i skoven, hvor hun pludselig stod foran en lille, hyggelig hytte med et stråtækt tag og en have fuld af farverige blomster.

Mens Luna stod og beundrede hytten, åbnede døren sig, og en venlig gammel dame med en spids hat og en lang, lilla kjole trådte ud. “Hej, lille ven,” sagde damen med et varmt smil. “Jeg er heksen Hilda. Hvad bringer dig til min del af skoven?”

Luna blev både overrasket og glad. “Jeg hedder Luna, og jeg elsker magi! Jeg har altid ønsket at møde en rigtig heks,” svarede hun ivrigt.

Hilda lo blidt. “Så er du kommet til det rette sted. Vil du se nogle af mine magiske tricks?” spurgte hun.

Luna nikkede ivrigt, og Hilda inviterede hende indenfor. Inde i hytten var der hylder fyldt med bøger, krystaller og små flasker med farverige væsker. Hilda tog en tryllestav frem og begyndte at vise Luna nogle af sine magiske evner. Hun fik blomsterne i haven til at danse, og hun tryllede små, glitrende stjerner frem, der svævede rundt i rummet.

Luna klappede i hænderne af begejstring. “Det er fantastisk!” udbrød hun. “Kan du lære mig noget magi?”

Hilda smilede og sagde: “Magi handler ikke kun om tryllestave og besværgelser. Den største magi findes i vores hjerter. Det handler om at være venlig og hjælpe andre.”

Luna tænkte over Hildas ord og nikkede. “Jeg vil gerne lære at være venlig og hjælpe andre,” sagde hun beslutsomt.

Hilda gav Luna en lille pose med magiske frø. “Plant disse i din have, og pas godt på dem. De vil minde dig om, at venlighed er den største magi af alle,” sagde hun.

Luna takkede Hilda og lovede at komme tilbage og besøge hende igen. Da hun vendte hjem, plantede hun frøene i sin have og passede dem med kærlighed og omsorg.

Fra den dag af blev Luna kendt som den venligste pige i landsbyen. Hun hjalp sine naboer, delte sine legetøj og spredte glæde, hvor end hun gik. Og hver gang hun så de smukke blomster, der voksede fra Hildas magiske frø, blev hun mindet om, at den største magi findes i hjertet.

Og sådan sluttede dagen for Luna, med en ny ven og en vigtig lektie om, hvad ægte magi virkelig er. Godnat, lille Luna, og drøm sødt om magiske eventyr.

Skriv en kommentar