Der var engang en lille by, der hed Solstråleby. I denne by lå en skole, hvor børnene hver dag legede og lærte. Men der var noget særligt ved denne skole. Når klokken slog midnat, vågnede en lille zombie op i skolens kælder. Han hed Zander, og han var en meget venlig zombie.
Zander var ikke som de andre zombier, man hører om i historier. Han ønskede ikke at skræmme nogen. Han elskede at læse bøger og drømme om at have venner. Men fordi han var en zombie, var han bange for, at ingen ville lege med ham.
En dag, mens Zander sad og læste i sin yndlingsbog om stjerner, hørte han en lyd. Det var en lille dreng, der hed Emil, som var blevet tilbage på skolen for at lede efter sin glemte jakke. Emil var nysgerrig og modig, og da han så Zander, blev han ikke bange. I stedet smilede han og sagde: “Hej! Hvem er du?”
Zander blev meget overrasket. “Jeg er Zander,” svarede han forsigtigt. “Jeg er en zombie, men jeg vil ikke gøre dig noget ondt. Jeg vil bare gerne have en ven.”
Emil kiggede på Zander og kunne se, at han talte sandt. “Jeg vil gerne være din ven,” sagde Emil glad. “Vi kan lege sammen og læse bøger. Jeg elsker også bøger!”
Fra den dag af mødtes Emil og Zander hver aften efter skole. De læste bøger om fjerne galakser, byggede tårne af klodser og opfandt deres egne eventyr. Zander lærte Emil om stjernerne, og Emil lærte Zander om menneskeverdenen.
En aften, mens de sad og kiggede på stjernerne fra skolens tag, sagde Zander: “Jeg er så glad for, at du ikke blev bange for mig, Emil. Du er min allerbedste ven.”
Emil smilede stort. “Og du er min bedste ven, Zander. Jeg er glad for, at vi fandt hinanden.”
Som tiden gik, blev Zander og Emil kendt som de bedste venner i Solstråleby. De viste alle, at det ikke betyder noget, hvordan man ser ud, men hvordan man er indeni. Og selvom Zander kun kunne komme frem om natten, var han aldrig mere ensom.
Og sådan endte historien om skolezombien, der blev ven med en menneskedreng. De levede lykkeligt, og hver nat, når stjernerne blinkede på himlen, vidste Zander, at han havde en ven, der altid ville være der for ham.
Godnat og drøm sødt, små stjerner. Må I også finde jeres egne magiske venskaber.
