Der var engang i en fjern, fortryllet skov, hvor solens stråler dansede gennem de tætte trækroner, og små bække hviskede hemmeligheder til hinanden, at der boede en alfekonge ved navn Kong Lumin. Han var kendt for sit venlige hjerte og sin evne til at bringe glæde til alle skovens væsner.
Men en dag, mens han sad på sin trone af blomsterblade, blev Kong Lumin ramt af en magisk søvnforbandelse. Ingen vidste, hvordan det var sket, men alferne i skoven blev meget bekymrede. Uden deres konge til at lede dem, begyndte skoven at miste sin glans, og alferne blev triste.
En lille alf ved navn Tindra besluttede sig for at finde en måde at vække Kong Lumin på. Tindra var ikke særlig stor, men hun havde et modigt hjerte og en stærk tro på, at kærlighed kunne bryde enhver forbandelse.
Tindra pakkede en lille taske med honningkager og satte af sted på sit eventyr. Hun vidste, at hun skulle finde den magiske Stjernestøvblomst, som kun blomstrede under den klareste fuldmåne. Denne blomst havde kraften til at vække selv den dybeste søvn.
På sin rejse mødte Tindra mange venlige væsner. En klog gammel ugle gav hende et kort over skoven, og en venlig egern delte sine nødder med hende, så hun kunne holde sig stærk. Tindra takkede dem alle og fortsatte sin rejse med et smil.
Endelig, efter mange dages vandring, nåede Tindra til en lysning, hvor Stjernestøvblomsten stod og strålede i månens skær. Hun plukkede forsigtigt blomsten og holdt den tæt til sit hjerte, mens hun skyndte sig tilbage til Kong Lumin.
Da Tindra nåede tilbage til tronsalen, var alle alferne samlet omkring deres sovende konge. Med blomsten i hånden gik Tindra hen til Kong Lumin og hviskede: “Vågn op, kære konge, skoven har brug for dig.”
Hun strøede forsigtigt stjernestøvet fra blomsten over Kong Lumin, og langsomt begyndte han at åbne sine øjne. Alferne jublede af glæde, og skoven blev straks fyldt med lys og latter igen.
Kong Lumin rejste sig og takkede Tindra for hendes mod og kærlighed. “Du har vist os alle, at selv den mindste alf kan gøre en stor forskel,” sagde han med et varmt smil.
Fra den dag af blev Tindra kendt som skovens helt, og alferne fejrede hendes mod med en stor fest under stjernerne. Skoven blomstrede igen, og Kong Lumin regerede med visdom og kærlighed, mens Tindra og de andre alfer dansede og sang i den fortryllede skov.
Og således endte eventyret om den sovende alfekonge, med skoven fyldt med glæde og magi, og alle levede lykkeligt til deres dages ende.
