Der var engang en lille pige ved navn Luna, som boede i en hyggelig landsby omgivet af grønne bakker og blomstrende enge. Luna elskede at lege i skoven, der lå lige uden for landsbyen. Hun havde en livlig fantasi og drømte ofte om magiske væsner og eventyr.
En solrig eftermiddag, mens Luna legede ved den lille bæk, hørte hun en mærkelig lyd. Det lød som fnisen og hvisken, men der var ingen andre i nærheden. Nysgerrig som hun var, fulgte Luna lyden dybere ind i skoven.
Pludselig stod hun foran en lille lysning, hvor hun så noget helt utroligt. Der, midt i lysningen, dansede en gruppe små, farverige monstre. De var ikke spor uhyggelige, men derimod meget søde og legesyge. Der var et grønt monster med store, bløde ører, et blåt monster med glitrende skæl og et lyserødt monster med en lang, krøllet hale.
Luna kunne ikke lade være med at grine, da hun så dem hoppe rundt og lave sjove grimasser. Monstrene stoppede deres dans og kiggede nysgerrigt på hende. “Hej, jeg hedder Luna,” sagde hun med et stort smil. “Må jeg lege med jer?”
De små monstre nikkede ivrigt og bød Luna velkommen i deres leg. Sammen spillede de gemmeleg, lavede sjove ansigter og hoppede over små grene og sten. Luna havde aldrig haft det så sjovt før.
Da solen begyndte at gå ned, og skoven blev fyldt med gyldne skygger, vidste Luna, at det var tid til at tage hjem. “Jeg må gå nu,” sagde hun lidt trist. “Men jeg vil gerne komme tilbage og lege med jer igen.”
De legesyge monstre vinkede farvel og lovede, at de altid ville være der, når Luna havde brug for en ven. “Vi ses snart, Luna!” råbte de i kor, mens de vinkede med deres små hænder.
På vej hjem tænkte Luna på, hvor heldig hun var at have mødt de søde monstre. Hun vidste, at selvom de var anderledes, var de de bedste venner, man kunne ønske sig.
Da Luna kom hjem, fortalte hun sine forældre om de legesyge monstre i skoven. De smilede og sagde, at det lød som en vidunderlig dag fuld af magi og venskab.
Og fra den dag af, hver gang Luna gik i seng, drømte hun om nye eventyr med sine små, farverige venner. Hun vidste, at uanset hvad, ville de altid være der for at bringe glæde og latter ind i hendes liv.
Og sådan sluttede en dejlig dag for Lille Luna, der nu sov trygt og godt, omgivet af drømme om magi og venskab.