Flamme-Fie og den magiske ild

⏳ 3 minutters læsetid

Der var engang en lille drage ved navn Flamme-Fie, som boede i en farverig skov fyldt med blomster, der duftede af honning og sommer. Flamme-Fie var ikke som de andre drager. Hun var lille og havde skinnende, gyldne skæl, der glimtede som stjerner i natten. Men det mest specielle ved Flamme-Fie var hendes magiske ild.

Flamme-Fie kunne nemlig puste ild, der ikke brændte, men i stedet skabte smukke, lysende mønstre i luften. Hendes ild kunne forme sig til alt, hvad hun kunne forestille sig: sommerfugle, stjerner og endda små, dansende feer. Alle i skoven elskede at se Flamme-Fies magiske ild, og hun elskede at gøre dem glade.

En dag, mens Flamme-Fie legede ved den glitrende sø, kom hendes ven, egernet Snurre, løbende hen til hende. “Flamme-Fie, Flamme-Fie!” råbte Snurre ivrigt. “Der er en stor fest i skoven i aften, og alle håber, at du vil lave et magisk ildshow!”

Flamme-Fie blev meget glad. Hun elskede at lave ildshows, især når det kunne bringe smil til hendes venners ansigter. “Selvfølgelig vil jeg det, Snurre!” svarede hun med et stort smil. “Jeg vil lave det mest fantastiske show, skoven nogensinde har set!”

Da aftenen kom, samledes alle skovens dyr omkring den store, gamle eg. Månen skinnede klart, og stjernerne blinkede som små diamanter på himlen. Flamme-Fie tog en dyb indånding og pustede sin magiske ild ud i luften. Flammerne dansede og snoede sig, og snart var himlen fyldt med lysende mønstre af blomster, stjerner og glade dyr.

Alle dyrene klappede og jublede. “Mere, mere!” råbte de, og Flamme-Fie fortsatte med at skabe de mest fantastiske billeder. Men pludselig, midt i showet, begyndte Flamme-Fie at føle sig træt. Hendes ild blev svagere, og hun kunne ikke længere holde de smukke mønstre i luften.

Flamme-Fie blev bekymret. Hun ville ikke skuffe sine venner. Men så huskede hun noget, hendes bedstemor engang havde fortalt hende: “Når du føler dig træt, så husk, at magien kommer fra hjertet. Tænk på dem, du elsker, og lad deres kærlighed give dig styrke.”

Flamme-Fie lukkede øjnene og tænkte på alle sine venner i skoven. Hun tænkte på Snurre, der altid fik hende til at grine, og på de små fugle, der sang de smukkeste sange. Hun mærkede deres kærlighed fylde hendes hjerte, og pludselig følte hun sig stærk igen.

Med et dybt åndedrag pustede Flamme-Fie sin ild ud igen, og denne gang var den stærkere og smukkere end nogensinde før. Himlen blev fyldt med de mest fantastiske mønstre, og alle dyrene jublede af glæde.

Da showet var slut, omfavnede Snurre Flamme-Fie. “Det var det bedste show nogensinde!” sagde han. “Tak, Flamme-Fie, for at dele din magi med os.”

Flamme-Fie smilede og krammede Snurre tilbage. “Det var jeres kærlighed, der gav mig styrken,” sagde hun. “Og jeg vil altid være her for at dele min magi med jer.”

Og sådan gik Flamme-Fie og hendes venner hjem den aften, med hjerterne fyldt med glæde og kærlighed, og vidste, at magien altid ville være der, så længe de havde hinanden.

Skriv en kommentar