Månefeen og natblomsternes dans

⏳ 3 minutters læsetid

Der var engang en lille fe ved navn Luna, som boede i en hemmelig skov, hvor månen altid lyste klart på nattehimlen. Luna var en månefe, og hendes opgave var at passe på natblomsterne, der kun blomstrede, når månen skinnede.

Hver aften, når solen gik ned, fløj Luna ud med sine glitrende vinger og vækkede natblomsterne med et blidt trylleslag. Blomsterne åbnede sig langsomt og spredte deres søde duft ud i skoven. Luna elskede at se dem danse i måneskinnet, og hun dansede ofte med dem, mens hun sang en stille melodi.

En nat, mens Luna fløj rundt og vækkede blomsterne, opdagede hun, at en af de største natblomster, Stjerneblomsten, ikke ville åbne sig. Luna blev bekymret, for Stjerneblomsten var den, der ledte de andre blomster i deres natlige dans.

“Åh nej,” tænkte Luna. “Hvad skal jeg gøre? Uden Stjerneblomsten vil natblomsternes dans ikke være den samme.”

Luna satte sig ved siden af Stjerneblomsten og hviskede: “Kære Stjerneblomst, hvorfor vil du ikke danse i nat?”

Stjerneblomsten svarede med en svag stemme: “Jeg føler mig trist, Luna. Jeg har mistet min glans, og jeg ved ikke, hvordan jeg skal få den tilbage.”

Luna tænkte sig om et øjeblik og sagde så: “Måske kan vi finde din glans sammen. Lad os tage på en rejse til Månesøen. Det siges, at dens vand kan bringe glans tilbage til dem, der har mistet den.”

Stjerneblomsten nikkede forsigtigt, og Luna løftede hende op med sine stærke, men blide vinger. Sammen fløj de gennem skoven, indtil de nåede den glitrende Månesø.

Vandet i søen skinnede som tusind stjerner, og Luna dyppede forsigtigt Stjerneblomsten ned i det klare vand. Med det samme begyndte Stjerneblomsten at gløde, og hendes glans vendte tilbage, stærkere end nogensinde før.

“Tak, Luna,” sagde Stjerneblomsten glad. “Jeg føler mig levende igen!”

Luna smilede og svarede: “Det var intet, kære ven. Nu kan vi vende tilbage til skoven og danse med de andre natblomster.”

Da de kom tilbage, ventede alle de andre natblomster spændt. Da de så Stjerneblomstens strålende glans, jublede de og begyndte straks deres natlige dans.

Luna og Stjerneblomsten dansede sammen under den lysende måne, og hele skoven blev fyldt med glæde og musik. Fra den nat af vidste Luna, at uanset hvad der skete, ville hun altid være der for sine venner og hjælpe dem med at finde deres glans igen.

Og sådan endte natten i den hemmelige skov, hvor månefeen Luna og natblomsterne dansede i måneskinnet, mens de små stjerner blinkede godnat fra himlen.

Skriv en kommentar