Der var engang i det magiske land Dragebjerget, hvor dragerne fløj højt på himlen, og deres skæl glimtede som regnbuer i solens lys. I en lille dal ved foden af bjerget boede en ung drage ved navn Luna. Luna var en særlig drage, for hun havde et hjerte fyldt med nysgerrighed og mod.
En dag, mens Luna legede i dalen, opdagede hun noget mærkeligt. Et af de store drageæg, som lå i reden på toppen af Dragebjerget, var forsvundet! Luna vidste, at drageæg var meget vigtige, for de indeholdt små drageunger, der en dag ville flyve på himlen sammen med hende.
Luna besluttede sig for at finde det forsvundne drageæg. Hun fløj op til reden og spurgte de ældre drager, om de vidste, hvor ægget kunne være. “Vi har ledt overalt,” sagde en af de ældre drager bekymret. “Men vi kan ikke finde det nogen steder.”
Med et fast besluttet blik i øjnene fløj Luna ud på sit eventyr. Hun fløj over de grønne skove, hvor træerne hviskede hemmeligheder til hinanden, og over de brusende floder, der glitrede som sølv i sollyset. Hun spurgte alle de dyr, hun mødte, om de havde set det forsvundne æg.
Til sidst nåede Luna til en lille lysning i skoven, hvor en klog gammel ugle boede. “Åh, Luna,” sagde uglen med et venligt smil. “Jeg har set noget, der kunne hjælpe dig. En lille ræv har leget med noget rundt og skinnende i nærheden af sin hule.”
Luna takkede uglen og fløj hurtigt mod rævens hule. Da hun kom frem, så hun den lille ræv, der legede med noget stort og hvidt. Det var drageægget! “Åh, lille ræv,” sagde Luna blidt. “Det er et meget vigtigt æg. Det skal tilbage til reden, så en lille drageunge kan klække.”
Ræven kiggede op med store øjne. “Jeg vidste ikke, det var så vigtigt,” sagde den undskyldende. “Jeg ville bare lege med det, fordi det var så smukt.”
Luna smilede venligt til ræven. “Det er okay. Vil du hjælpe mig med at bringe det tilbage til reden?” spurgte hun. Ræven nikkede ivrigt, og sammen rullede de forsigtigt ægget tilbage til Dragebjerget.
Da de nåede toppen, blev de ældre drager meget glade for at se ægget igen. “Tak, Luna,” sagde de. “Du har reddet en lille drageunge.”
Luna følte sig stolt og glad. Hun havde ikke kun fundet det forsvundne æg, men også fået en ny ven i den lille ræv. Fra den dag af vidste Luna, at med mod og venlighed kunne hun klare alt.
Og sådan endte eventyret om den forsvundne drageæg, og Luna fløj glad tilbage til dalen, hvor hun drømte om nye eventyr, mens stjernerne blinkede på himlen.