Der var engang en lille skovfe ved navn Lila, som boede dybt inde i den fortryllede skov. Lila var kendt for sine glitrende vinger, der skinnede som stjernerne på nattehimlen. Hun elskede at flyve rundt blandt de høje træer og lege med sine dyrevenner.
En dag, mens Lila fløj rundt og samlede blomsternektar, hørte hun en svag hvisken i vinden. Det var en gammel legende om en magisk kilde, der kunne opfylde et enkelt ønske for dem, der fandt den. Lila blev meget nysgerrig og besluttede sig for at finde kilden.
Hun fløj hen over skovens tætte trækroner og spurgte alle de dyr, hun mødte, om de kendte til den magiske kilde. Den kloge gamle ugle, som sad på sin gren, sagde: “Kilden findes dybt inde i skoven, hvor solens stråler aldrig når. Men pas på, for vejen dertil er fuld af udfordringer.”
Lila var ikke bange. Hun takkede uglen og fløj videre. På sin vej mødte hun en lille kanin, der var faret vild. “Åh, Lila, kan du hjælpe mig med at finde hjem?” spurgte kaninen med store, bedende øjne.
Lila kunne ikke lade være med at hjælpe. Hun fløj ved siden af kaninen og viste vej tilbage til dens hyggelige hule. Kaninen takkede hende mange gange og gav hende en lille gulerod som tak.
Da Lila fortsatte sin rejse, kom hun til en bred flod. Hun vidste ikke, hvordan hun skulle krydse den, men så kom en venlig skildpadde svømmende. “Hop op på min ryg, så skal jeg hjælpe dig over,” sagde skildpadden med et smil.
Lila takkede skildpadden og fløj videre, indtil hun nåede en mørk del af skoven. Her var træerne så tætte, at næsten intet lys kunne trænge igennem. Men Lila var modig og fløj videre, indtil hun hørte lyden af rislende vand.
Der, midt i skovens dybeste del, fandt hun den magiske kilde. Vandet glitrede som tusind diamanter, og Lila vidste, at hun kunne ønske sig hvad som helst. Men da hun tænkte på alle de venner, hun havde hjulpet på sin vej, indså hun, at hun allerede havde alt, hvad hun ønskede sig.
Lila ønskede, at alle i skoven altid ville være glade og trygge. Da hun havde ønsket det, begyndte kilden at skinne endnu stærkere, og en varm følelse spredte sig gennem skoven.
Med et smil på læben fløj Lila tilbage til sin del af skoven, hvor alle hendes venner ventede på hende. De fejrede hendes hjemkomst med en stor fest, og Lila vidste, at hun havde gjort det rigtige.
Fra den dag af var skoven fyldt med glæde og latter, og Lila vidste, at den magiske kilde havde opfyldt hendes ønske. Og hver aften, når stjernerne tændtes på himlen, fløj Lila rundt med sine glitrende vinger og mindede alle om, at det største magi af alle er at hjælpe hinanden.
Og sådan endte historien om Lila, skovfeen, og den magiske kilde. Godnat og drøm sødt!