Der var engang en nisse, der hed Niko, og han boede på loftet over en gammel lade. Han var lille og havde en rød hue og et langt, gråt skæg, selvom han kun var tre hundrede år, hvilket er ungt for en nisse.
Hvert år, natten før juleaften, bar Niko gaver ud. Ikke til hele verden. Bare til børnene i de fire huse nede ved landevejen. Han havde en stor, brun julesæk af gammelt sejldug, og i den samlede han gaverne hele december.
Men i år, da han skulle hente den, var den væk.
Niko kiggede under sin seng. Han kiggede bag kisten. Han kiggede oppe i bjælkerne. Ingen julesæk.
“Den har jeg da hængt lige der,” sagde han til sig selv og pegede på en krog. Der hang ingenting.
Han gik ned ad stigen. Han kiggede i stalden. Han kiggede i hestens krybbe. Hesten kiggede tilbage og tyggede.
Til sidst gik han op på høloftet. Det var stort og mørkt og lugtede af sommer. Og der, helt inde i hjørnet, i en bunke hø, lå julesækken.
Den var ikke tom. Gaverne var der endnu. Men oven på dem, i en lille fordybning i sækken, lå laden kat. Hun var grå og stribet. Og ind til hendes mave lå der fire bittesmå killinger og sov. De var så små, at de endnu ikke havde åbnet øjnene.
Katten løftede hovedet og kiggede på Niko. Hun sagde ingenting. Men hun lagde en pote over killingerne.
Niko satte sig på hug. Han var meget stille.
Han kunne godt forstå det. Sækken var varm. Den var blød. Den lå i et hjørne, hvor ingen kom. Det var det bedste sted i hele laden at få killinger.
“Nå,” hviskede han. “Så det er dig, der har taget den.”
Katten blinkede langsomt. Det betyder, at en kat stoler på en.
Niko tænkte. Han kunne ikke tage sækken. Men gaverne skulle ud. Børnene ventede.
Så han gjorde det meget forsigtigt. Han stak hånden ind i siden af sækken, langt væk fra killingerne, og trak gaverne ud, én ad gangen. En pakke med en bil. En pakke med en dukke. En lille pakke med noget, der raslede. Katten holdt øje med ham hele tiden, men hun blev liggende.
Så gik han ned i stalden og hentede en gammel melsæk. Den var hvid og lidt støvet og stod HVEDEMEL på i blå bogstaver. Han lagde gaverne i den.
Det var ikke en rigtig julesæk. Men den kunne bære.
Den nat gik Niko ud gennem sneen med melsækken på ryggen og lagde gaver ved de fire huse. Ingen så ham. Det gør ingen.
Da han kom tilbage, gik han op på høloftet. Katten sov nu. Killingerne sov. Han lagde et stykke røget sild fra sit eget forråd ved siden af katten og gik hjem til sin seng.
Den brune julesæk er en kattekurv i år, du. Fire killinger sover i den, og Niko har sin melsæk hængt på krogen. Til næste jul får han sin sæk igen. Godnat.
