Den fortryllede snefnug

⏳ 3 minutters læsetid

Det var en kold decemberaften, og sneen dalede stille ned over den lille by. Alle børnene glædede sig til jul, og de kunne næsten ikke vente med at se, hvad julemanden ville bringe dem. I et lille hus for enden af gaden boede en dreng ved navn Emil. Han elskede sne og kunne bruge timer på at lege i den.

En aften, mens Emil kiggede ud af vinduet, opdagede han noget helt særligt. Et snefnug, der glimtede mere end de andre, svævede langsomt ned mod jorden. Det så næsten ud, som om det dansede i luften. Emil kunne ikke tro sine egne øjne. Han skyndte sig at tage sin jakke og støvler på og løb ud i haven for at se nærmere på det fortryllede snefnug.

Da Emil kom ud, landede snefnugget blidt på hans næse. Til hans store overraskelse begyndte snefnugget at tale! “Hej Emil,” sagde det med en blid stemme. “Jeg er et magisk snefnug, og jeg har brug for din hjælp.”

Emil gispede af forundring. “Hvordan kan jeg hjælpe dig?” spurgte han nysgerrigt.

“Jeg er blevet væk fra mine venner,” forklarede snefnugget. “Vi skulle alle sammen mødes på den store juletræsfest i skoven, men jeg fløj for langt væk. Kan du hjælpe mig med at finde tilbage?”

Emil nikkede ivrigt. “Selvfølgelig vil jeg hjælpe dig!” sagde han. Sammen begav de sig ud på en magisk rejse gennem den sneklædte skov. Snefnugget svævede foran Emil og viste vej, mens de gik gennem de høje grantræer, der var pyntet med sne.

Undervejs mødte de en venlig ræv, der hjalp dem med at finde den rigtige sti. “Følg stien af stjerner,” sagde ræven, “så vil I finde vej til juletræsfesten.”

Emil og snefnugget fulgte stien, og snart kunne de høre lyden af glade stemmer og se lysene fra den store fest. Da de nåede frem, blev snefnugget genforenet med sine venner, og de dansede alle sammen rundt om det store juletræ.

“Tak, Emil,” sagde snefnugget glad. “Du har gjort denne jul til noget helt særligt for mig og mine venner.”

Emil smilede og følte sig varm indeni, selvom sneen stadig dalede omkring ham. Han vinkede farvel til snefnugget og begyndte at gå hjemad, mens han tænkte på, hvor magisk denne aften havde været.

Da Emil kom hjem, kravlede han i seng med et stort smil på læben. Han vidste, at han havde oplevet noget helt særligt, og han glædede sig til at fortælle sine forældre om det magiske snefnug.

Og sådan endte Emils eventyr med det fortryllede snefnug, og han sov trygt og godt, mens sneen fortsatte med at falde udenfor. Godnat, Emil, og glædelig jul!

Skriv en kommentar