Det var en kold vinteraften, og sneen dalede blidt ned over den lille landsby, hvor Emma og hendes bedste ven, bjørnen Benny, boede. De to venner elskede at lege i sneen, og denne aften havde de hørt en spændende historie fra Emmas bedstefar om en skjult skat, der skulle være gemt dybt inde i Sneskoven.
“Tror du, vi kan finde skatten, Benny?” spurgte Emma spændt, mens hun trak sin varme hue godt ned over ørerne.
“Selvfølgelig kan vi det!” brummede Benny med et stort smil. “Vi er de bedste skattejægere i hele verden!”
Med lommelygter i hænderne og varme halstørklæder om halsen begav de sig ud i den sneklædte skov. Træerne stod som store, hvide kæmper, og sneen knirkede under deres støvler. Det var næsten som at træde ind i et eventyrland.
De fulgte de spor, som bedstefar havde beskrevet: forbi den store, gamle eg, der lignede en kæmpe med sine udstrakte grene, og videre til den lille frosne bæk, der snoede sig som en glitrende slange gennem skoven.
“Se, Benny! Der er noget, der glimter derovre!” udbrød Emma pludselig og pegede mod en lille høj, der var dækket af sne.
De skyndte sig hen til højen og begyndte at grave i sneen med deres små hænder. Snart stødte de på noget hårdt og koldt. Det var en gammel, rusten kiste!
“Vi fandt den, Emma! Vi fandt skatten!” jublede Benny og hjalp Emma med at åbne kisten. Indeni lå der en masse små, farverige sten, der glimtede som stjerner i lyset fra deres lommelygter.
“De er så smukke,” sagde Emma med store øjne. “Men hvad skal vi gøre med dem?”
Benny tænkte sig om et øjeblik. “Jeg tror, vi skal dele dem med alle i landsbyen. Så kan vi alle sammen have lidt af skatten og huske denne magiske aften.”
Emma nikkede enig. “Det er en god idé, Benny. Lad os tage dem med hjem og vise dem til bedstefar.”
De to venner pakkede forsigtigt stenene ind i deres tørklæder og begav sig tilbage mod landsbyen. Da de kom hjem, fortalte de bedstefar om deres eventyr, og han smilede stolt til dem.
“I har gjort noget meget specielt i aften,” sagde han. “I har ikke kun fundet en skat, men også delt glæden med andre. Det er den største skat af alle.”
Emma og Benny gik i seng den aften med varme hjerter og drømme om nye eventyr. De vidste, at uanset hvor mange skatte de fandt, ville deres venskab altid være den mest værdifulde af dem alle.
Og sådan sluttede en magisk aften i Sneskoven, hvor sneen stadig dalede blidt ned, og stjernerne blinkede som små, farverige sten på himlen.