Det var en varm sommerdag, og solen skinnede klart på himlen. Lille Emma og hendes bedste ven, Anton, var på sommerferie hos Emmas bedsteforældre, der boede i et hyggeligt hus på landet. Lige i nærheden af huset lå en gammel mølle, som bedstefar ofte fortalte historier om.
“I dag skal vi på eventyr ved den gamle mølle,” sagde Emma spændt, mens hun og Anton pakkede en lille rygsæk med madpakker og en flaske saft. Bedstemor havde smurt lækre sandwiches og pakket dem ind i farverigt papir.
De to venner gik hånd i hånd ned ad den snoede sti, der førte til møllen. Langs vejen voksede vilde blomster, og sommerfugle fløj omkring dem. “Se, Anton! En gul sommerfugl!” udbrød Emma og pegede ivrigt.
Da de nåede frem til møllen, kunne de høre lyden af vandet, der plaskede mod møllehjulet. Møllen var gammel og havde ikke været i brug i mange år, men den stod stadig stolt ved siden af den lille bæk.
“Tror du, der er skatte gemt her?” spurgte Anton med store øjne. Emma trak på skuldrene. “Måske! Lad os kigge efter,” svarede hun og begyndte at lede omkring møllen.
De kiggede under sten, bag buske og i det høje græs. Pludselig stødte Emma på noget, der glimtede i solen. “Anton, kom og se!” råbte hun. Det var en lille, rusten nøgle, der lå halvt begravet i jorden.
“Hvad mon den åbner?” undrede Anton sig. De kiggede sig omkring og fik øje på en lille dør i møllens sokkel, som de ikke havde lagt mærke til før. “Måske passer nøglen til den dør,” foreslog Emma.
Med bankende hjerter satte de nøglen i låsen, og til deres store overraskelse passede den perfekt. Døren knirkede, da de åbnede den, og indenfor fandt de et lille rum fyldt med gamle ting og sager.
Der var en kiste med gamle mønter, en støvet bog og en smuk, farverig glasflaske. “Det er som en skattekiste!” udbrød Anton begejstret. Emma tog bogen op og børstede forsigtigt støvet af. “Se, der er billeder af møllen, da den var ny,” sagde hun og viste Anton de fine tegninger.
De satte sig udenfor møllen og nød deres madpakker, mens de kiggede i bogen og drømte om, hvordan livet havde været dengang, møllen stadig snurrede. Solen begyndte at gå ned, og himlen blev malet i smukke nuancer af orange og pink.
“Det var et rigtigt eventyr,” sagde Anton, mens de pakkede sammen og gjorde sig klar til at gå hjem. “Ja, og vi fandt en skat!” svarede Emma glad.
Da de kom tilbage til bedsteforældrenes hus, fortalte de ivrigt om deres oplevelser ved den gamle mølle. Bedstefar smilede og sagde: “Den mølle har altid haft sine hemmeligheder. Jeg er glad for, at I fandt en af dem.”
Trætte, men glade, gik Emma og Anton i seng den aften. De faldt hurtigt i søvn, mens de drømte om flere eventyr og skatte, der ventede på dem i sommerens varme dage.