Det var en kold decemberaften, og sneen dalede blidt ned over den lille by. Inde i et hyggeligt hus boede der en lille dreng ved navn Emil. Emil elskede julen, og han havde glædet sig hele året til, at det endelig blev december. Hver aften tændte han lys i vinduet og satte sig med sin mor for at læse en julehistorie.
Men denne aften var lidt anderledes. Emil havde opdaget, at hans julesok, som han altid hang op ved pejsen, var væk! Han ledte overalt i huset, men den var som sunket i jorden. “Mor, hvor er min julesok?” spurgte Emil bekymret. Hans mor smilede og sagde: “Måske er det et lille juleeventyr, der venter på dig, Emil.”
Emil besluttede sig for at lede efter sin julesok udenfor. Han tog sin varme jakke og støvler på og gik ud i den stille nat. Sneen knirkede under hans fødder, og stjernerne blinkede som små diamanter på himlen. Pludselig hørte han en svag lyd, som om nogen hviskede hans navn.
Emil fulgte lyden og fandt sig selv ved kanten af skoven. Der, midt i sneen, lå en lille nissehue. Han samlede den op og kiggede rundt. “Hej Emil,” lød en lille stemme. Det var en nisse, der kiggede frem bag et træ. “Jeg hedder Nisse Nils, og jeg tror, jeg har fundet din julesok!”
Nisse Nils forklarede, at han havde fundet julesokken i skoven, hvor den var blevet blæst hen af en stærk vind. “Jeg ville lige tage den med tilbage til mit nisseværksted for at reparere den,” sagde Nisse Nils med et smil. Emil blev glad og takkede nissen mange gange.
Men Nisse Nils havde en idé. “Hvad siger du til, at vi pynter din julesok med lidt ekstra juleglæde?” Emil nikkede ivrigt, og sammen gik de til nisseværkstedet, som var fyldt med glitrende julepynt og duften af friskbagte småkager.
De brugte farverige bånd, små klokker og glitrende stjerner til at gøre julesokken endnu smukkere. Da de var færdige, sagde Nisse Nils: “Nu er din julesok klar til at blive fyldt med juleoverraskelser!”
Emil takkede Nisse Nils og skyndte sig hjem med sin nydekorerede julesok. Han hang den op ved pejsen og kunne næsten ikke vente til julemorgen. Da han vågnede næste dag, var sokken fyldt med små gaver og godter, og Emil vidste, at det var takket være hans nye ven, Nisse Nils.
Fra den dag af vidste Emil, at selv når noget går galt, kan det føre til et magisk eventyr. Og hver jul tænkte han på den nat, hvor han mødte Nisse Nils og fik sin julesok tilbage, smukkere end nogensinde før.
Og sådan endte eventyret om den glemte julesok, med Emil, der faldt i søvn med et smil på læben, mens sneen fortsatte med at falde stille udenfor.