Vinterprinsessen og isslottet

⏳ 3 minutters læsetid

Der var engang en lille prinsesse ved navn Isabella, som boede i et smukt kongerige, hvor sneen dalede blidt fra himlen hver vinter. Isabella elskede sneen og kunne bruge timer på at lege i de hvide driver. Hun byggede snemænd, lavede sneengle og kælket ned ad de glitrende bakker.

En dag, mens Isabella legede i sneen, opdagede hun noget magisk. Midt i skoven, hvor sneen lå som et tykt tæppe, stod et storslået isslot. Det glimtede i solens stråler og så ud som om, det var lavet af tusindvis af iskrystaller. Isabella kunne ikke tro sine egne øjne og besluttede sig for at udforske det nærmere.

Da hun nærmede sig slottet, åbnede de store isdøre sig med en blid knirken. Indenfor var der en verden af is og sne, som Isabella aldrig havde set før. Der var isstatuer af dyr, der så ud som om, de kunne springe til live når som helst, og store sale med lysekroner af is, der kastede regnbuefarvede skær på væggene.

Mens Isabella gik gennem slottet, mødte hun en venlig snemand ved navn Frosty. “Velkommen til isslottet, prinsesse Isabella,” sagde Frosty med et varmt smil. “Jeg har ventet på dig. Slottet har brug for en vinterprinsesse til at bringe glæde og latter til dets sale.”

Isabella blev meget glad og sagde: “Jeg vil gerne være vinterprinsesse! Men hvordan kan jeg bringe glæde til slottet?” Frosty forklarede, at Isabella skulle bruge sin fantasi og sit hjerte til at fylde slottet med leg og latter.

Sammen med Frosty begyndte Isabella at arrangere sneboldkampe, danse i de store sale og fortælle sjove historier til de isstatuer, der lyttede med stor interesse. Snart var slottet fyldt med latter og glæde, og dets vægge glimtede endnu mere i solens lys.

Men som alle eventyr, måtte Isabella til sidst vende hjem. Hun sagde farvel til Frosty og lovede at komme tilbage næste vinter. “Tak for alt, Isabella,” sagde Frosty. “Du har gjort isslottet til et magisk sted fyldt med glæde.”

Da Isabella vendte tilbage til sit kongerige, kunne hun ikke vente med at fortælle sine forældre om det magiske isslot og hendes nye ven, Frosty. Hver vinter, når sneen begyndte at falde, vidste Isabella, at hun havde et særligt sted at vende tilbage til, hvor hun kunne være vinterprinsesse og sprede glæde.

Og sådan sluttede Isabella sin dag, med et smil på læben og drømme om det glitrende isslot, der ventede på hende i skoven. Hun vidste, at så længe hun havde sin fantasi og sit hjerte, ville der altid være magi i verden.

Godnat, lille prinsesse, og drøm sødt om sneens eventyr.

Skriv en kommentar