Det var en varm sommerdag, og solen skinnede højt på himlen. Lille Emma og hendes familie var taget til stranden for at nyde ferien. Emma elskede stranden, især at bygge sandslotte. Hun havde en spand og en skovl, og hun var klar til at lave det største sandslot, hun nogensinde havde bygget.
Emma begyndte at grave i sandet, og snart havde hun en stor bunke, der skulle blive til hendes slot. Hun arbejdede flittigt, mens bølgerne blidt skyllede ind mod kysten. Hendes mor og far sad i nærheden og holdt øje med hende, mens de nød solen.
Da Emma næsten var færdig med sit slot, opdagede hun noget glitrende i sandet. Det var en lille, skinnende muslingeskal. Hun samlede den op og beundrede dens smukke farver. “Den vil være perfekt som dekoration til mit slot,” tænkte hun og placerede den på toppen af tårnet.
Pludselig skete der noget magisk. Muslingeskallen begyndte at lyse, og hele slottet blev levende! De små tårne svajede, og en lille dør åbnede sig. Ud kom en venlig, lille sandfe med glitrende vinger.
“Hej Emma,” sagde sandfeen med en blid stemme. “Tak fordi du har bygget dette smukke slot. Jeg er sandfeen, der bor her, og jeg vil gerne give dig en gave som tak.”
Emma kunne næsten ikke tro sine egne øjne. “En gave?” spurgte hun spændt. Sandfeen nikkede og svang sin tryllestav. Pludselig blev hele stranden fyldt med små, farverige muslingeskaller, der glitrede i solen.
“Disse muslingeskaller vil bringe glæde og lykke til alle, der finder dem,” forklarede sandfeen. “Og hver gang du bygger et sandslot, vil jeg være der for at hjælpe dig.”
Emma var så glad. Hun takkede sandfeen og lovede at bygge mange flere slotte. Sandfeen vinkede farvel og fløj tilbage ind i slottet, som igen blev til et almindeligt sandslot.
Emma løb hen til sine forældre og fortalte dem alt om det fortryllede sandslot og sandfeen. De smilede og sagde, at Emma havde en fantastisk fantasi. Men Emma vidste, at det hele var virkeligt, og hun kunne ikke vente med at bygge flere slotte og finde flere magiske muslingeskaller.
Da solen begyndte at gå ned, pakkede familien deres ting sammen og gjorde sig klar til at tage hjem. Emma kiggede tilbage på sit sandslot og vinkede farvel til sandfeen, der måske stadig kiggede ud fra sit lille slot.
Og sådan sluttede en vidunderlig dag på stranden, fyldt med magi og eventyr. Emma faldt i søvn den aften med et smil på læben, drømmende om nye eventyr med sandfeen og hendes fortryllede sandslotte.