Der var engang en pige, der hed Siri, og hun byggede det største sandslot, der nogensinde var blevet bygget på stranden ved Hvidbjerg. Det syntes hun i hvert fald selv.
Det havde fire tårne, lavet med en spand, der havde form som et tårn. Det havde en mur af vådt sand, som hun dryppede ned mellem fingrene, så den blev knudret som en rigtig borgmur. Det havde en port af en flad sten og et flag af en tang-stump på en pind.
“Nu mangler den en voldgrav,” sagde Siri.
Hendes mor sad på et tæppe lidt længere oppe på stranden. “Du må grave lige så meget, du vil,” sagde hun. “Men du bliver her, hvor jeg kan se dig. Og ikke ud i vandet uden mig.”
Siri gravede. Hun gravede en grøft hele vejen rundt om slottet. Så gravede hun en lille kanal fra grøften ned mod vandet.
Først skete der ingenting. Kanalen var tør.
Så kom en bølge. Den løb op ad sandet, længere end de andre. Den fandt kanalen. Vandet fossede ind og løb rundt om slottet, hele vejen rundt, og fyldte voldgraven.
“Mor!” råbte Siri. “Den virker!”
Mor kom ned og kiggede. Det var rigtigt. Nu lå slottet på en lille ø midt i sin egen voldgrav.
“Tidevandet er ved at komme ind,” sagde mor. “Det bliver ved med at stige lidt endnu.”
Det gjorde det. Bølgerne kom længere og længere op. Voldgraven blev større. Den første mur blev blød og gled langsomt ned i vandet. Så det første tårn.
Siri så til. Hun var lidt ked af det. Men det var også spændende. Nu var slottet ikke bare et slot. Det var en ø, der langsomt sank, med havet hele vejen rundt.
Det sidste, der stod tilbage, var det højeste tårn med tangflaget. Det stod længe. En bølge kom og vaskede rundt om det. En til. Så lagde flaget sig ned, og tårnet blev til en lille bunke, og så til ingenting.
De pakkede tæppet sammen og gik op til sommerhuset.
Næste morgen gik Siri ned til stranden igen, før morgenmaden, med mor i hånden. Sandet var helt glat. Der var ingen spor efter slottet. Ingen grøft. Ingen fodspor. Ikke engang hendes egne. Havet havde været der hele natten og glattet det hele ud, som en stor hånd, der stryger en dyne.
“Den er helt ny,” sagde Siri. “Stranden.”
Hun tog sin spand. Der var plads til et endnu større slot.
Havet arbejder hele natten, du, frem og tilbage hen over sandet. Når du vågner, har det gjort plads til et helt nyt slot. Godnat.
