Der var engang to søskende, der hed Lucia og Jarl, og de fandt en badebold på stranden, der ikke ville falde ned.
Den lå halvt nede i sandet ved tanglinjen, en morgen i juli. Den var stribet i blåt og hvidt og gult, og når solen ramte den, glimtede striberne, som om de var lavet af perlemor.
Lucia gravede den fri og børstede sandet af. Hun var ni. Jarl var fem og ville have den.
“Kast,” sagde han.
Lucia kastede. Bolden fløj op i luften. Og så blev den der.
Den faldt ikke ned. Den hang bare stille over dem, lige i højde med Lucias hoved, og drejede langsomt rundt.
Jarl hoppede og slog til den med hånden. Den fløj hen til Lucia og stoppede foran hende. Hun puffede til den. Den fløj tilbage til Jarl og stoppede igen. Den ventede på dem.
De legede med den hele formiddagen. Den svævede rundt om dem, når de løb. Den dykkede ned, når Jarl ikke kunne nå. Den lagde sig på vandet i strandkanten og vippede, når de plaskede, og rejste sig op igen.
Mor sad på tæppet med en bog og kiggede op en gang imellem.
“Det er en vældig god bold,” sagde hun.
Om eftermiddagen kom vinden. Den kom fra land og blæste ud over havet. Bolden steg op og drev langsomt væk fra stranden, ud over vandet. Længere og længere ud.
Jarl løb ned mod vandet.
“Stop,” sagde mor. Hun stod allerede ved siden af ham og holdt ham i hånden. “Man svømmer aldrig efter en bold, der blæser ud. Heller ikke en god bold. Vinden tager den hurtigere, end man kan svømme.”
Jarl stod i vandkanten med vand om anklerne og kiggede efter den. Bolden var en lille plet nu, langt ude over bølgerne.
Lucia stod ved siden af ham. Hun sagde ingenting. Hun kiggede også.
Og så stoppede pletten. Den hang stille et øjeblik derude, som om den tænkte. Og så begyndte den at komme tilbage. Langsomt, mod vinden, lavt over bølgerne. Den blev større og større, og til sidst svævede den ind over strandkanten og lagde sig blødt ned i Jarls arme.
Den var våd og kold og lidt salt.
Mor kiggede på den længe. Så kiggede hun på havet. Så satte hun sig på tæppet igen og tog sin bog frem. Men hun læste ikke i den.
I sommerhusets gang, ved siden af gummistøvlerne, ligger en stribet badebold med en snor om, som Jarl selv har bundet. Den svæver ikke i nat, du. Den hviler sig til i morgen, når der er strand og vind igen. Godnat.
