Den hemmelige juleønskeliste

⏳ 4 minutters læsetid

Der var engang en pige, der hed Zelma, og hun skrev en juleønskeliste, som ingen kunne læse.

Det var med vilje. For hendes storebror, Jacob, læste alt. Han læste hendes tegninger og de små sedler, hun lagde under puden, og han sagde det til alle. Og en ønskeliste var hemmelig. Det vidste alle. Den var kun til julemanden.

Så Zelma fandt på noget. Hun var seks, og hun havde opdaget, at hvis hun skrev med venstre hånd og bare lod den køre den forkerte vej, så kom bogstaverne til at vende omvendt. Hendes S’er så ud som et Z, der var faldet. Hendes R’er kiggede den anden vej.

Det hed spejlskrift. Det havde hun hørt far sige.

Hun sad ved køkkenbordet en aften i begyndelsen af december med et rødt stykke papir og en blyant og skrev langsomt, bogstav for bogstav, fra højre mod venstre. Det tog meget lang tid.

Jacob kom forbi og kiggede. “Hvad er det?” sagde han. “Det er jo bare krims-krams.”

“Ja,” sagde Zelma.

Han gik igen.

Da hun var færdig, foldede hun papiret og lagde det i vindueskarmen. Det var der, man lagde ønskesedlen, sagde mor. Så kom nissen om natten og tog den med til julemanden.

Næste morgen var den væk. I stedet lå der en lille, krøllet seddel. Zelma foldede den ud. Den var skrevet med en sjov, skæv skrift.

Hun kunne ikke læse den. Bogstaverne vendte forkert.

Hun stirrede på den. Så løb hun ud på badeværelset og holdt sedlen op foran spejlet.

Og der stod det, med almindelige bogstaver i spejlet:

KÆRE ZELMA. TAK FOR DIN LISTE. DET VAR SVÆRT AT LÆSE. JEG MÅTTE LÅNE ET SPEJL AF EN MUS. HILSEN NISSEN.

Zelma grinede så højt, at mor kom ind for at se, hvad der skete.

“Nissen kan også spejlskrift,” sagde Zelma og viste hende sedlen.

“Det var da utroligt,” sagde mor. Hun lød meget overrasket.

Hver morgen resten af december lå der en lille seddel i vindueskarmen. Alle var skrevet i spejlskrift. Zelma læste dem foran spejlet på badeværelset, mens hun børstede tænder. Én dag stod der: DET SNER I NAT. En anden dag: HUSK HUE. En dag stod der: DIN BROR HAR FORSØGT AT LÆSE DINE SEDLER. HAN KAN IKKE.

Jacob prøvede. Han holdt dem op mod lyset. Han vendte dem på hovedet. Først en uge før jul fandt han ud af at bruge spejlet. Så stod han og læste ved siden af hende hver morgen, og det var faktisk ret hyggeligt.

Juleaften lå der en lang, flad pakke under træet med Zelmas navn på. Indeni var der en kælk. Rød, med reb foran. Den stod øverst på listen. Det var det eneste, Jacob ikke vidste, for det var det eneste, Zelma ikke havde fortalt nogen.

Og på kælken sad der en lille seddel. Zelma tog den med ud på badeværelset og holdt den op foran spejlet.

GOD JUL. NU ER DU DEN BEDSTE TIL SPEJLSKRIFT I HELE HUSET. NÆST EFTER MIG.

Den røde kælk er parkeret i entréen med rebet pænt oprullet, du, klar til mere sne, og oppe på badeværelset hænger den sidste lille seddel med tape på spejlet. Hvis man kigger i spejlet, står der GOD JUL. Hvis man kigger direkte på sedlen, vender alle bogstaverne den forkerte vej, og så er det kun Zelma og nissen, der kan læse den. Godnat.

Hvad synes i om denne godnathistorie?

Klik på en stjerne for at give en bedømmelse

Gennemsnitsbedømmelse 5 / 5. Bedømmelser: 2

Denne godnathistorie har ingen bedømmelser endnu.