Sommerfuglene i blomsterengen

⏳ 3 minutters læsetid

Det var en varm sommerdag, og solen skinnede klart på himlen. I en lille landsby lå en smuk blomstereng, hvor alle de farverige blomster strakte sig mod solen. Det var et magisk sted, hvor sommerfuglene elskede at danse fra blomst til blomst.

I denne blomstereng boede der en lille sommerfugl ved navn Sofie. Sofie var en særlig sommerfugl, for hun havde vinger, der glimtede som regnbuer i sollyset. Hun elskede at flyve rundt i engen og besøge sine blomster-venner.

En dag, mens Sofie fløj rundt, mødte hun en ny ven. Det var en lille bi ved navn Bimse. Bimse var travlt optaget af at samle nektar, men han stoppede op for at hilse på Sofie. “Hej, Sofie! Vil du flyve med mig i dag?” spurgte Bimse med et venligt summen.

Sofie blev glad for invitationen og svarede: “Ja, det vil jeg gerne! Lad os tage på eventyr sammen!” Så fløj de to venner afsted, hen over engen, mens de nød den varme sommervind.

De fløj forbi de gule mælkebøtter, de lilla klokkeblomster og de røde valmuer. Hver blomst havde sin egen duft og farve, og Sofie og Bimse nød at se, hvordan blomsterne svajede i vinden.

Pludselig hørte de en lille stemme, der kaldte på hjælp. Det var en lille mariehøne, der sad fast i en edderkops spind. “Åh nej, jeg kan ikke komme fri!” græd mariehønen.

Sofie og Bimse fløj straks hen til mariehønen. “Bare rolig, vi skal nok hjælpe dig,” sagde Sofie beroligende. Med forsigtige bevægelser brugte de deres små vinger til at løsne spindet, og snart var mariehønen fri.

“Tusind tak!” sagde mariehønen lettet. “Jeg hedder Mille. I er mine helte!”

Sofie og Bimse smilede til hinanden. De var glade for at have hjulpet Mille. “Vil du med os på eventyr, Mille?” spurgte Bimse.

“Ja, det vil jeg gerne!” svarede Mille glad. Så fløj de tre venner videre, mens de lo og legede i den varme sommersol.

Da solen begyndte at gå ned, og himlen blev malet i smukke orange og lyserøde nuancer, fløj de tilbage til blomsterengen. De satte sig på en stor solsikke og kiggede ud over engen.

“Det har været en vidunderlig dag,” sagde Sofie med et smil. “Jeg er så glad for, at vi mødte hinanden.”

“Ja, det er jeg også,” sagde Bimse. “Venner som jer gør sommeren endnu mere speciel.”

Mille nikkede og sagde: “Jeg er så taknemmelig for, at I hjalp mig. Jeg vil aldrig glemme denne dag.”

Og med de ord faldt de tre venner i en dejlig søvn, mens stjernerne begyndte at blinke på nattehimlen. De drømte om flere eventyr og vidste, at de altid ville have hinanden.

Og sådan endte en skøn sommerdag i blomsterengen, hvor venskab og hjælpsomhed gjorde dagen uforglemmelig.

Skriv en kommentar