Langt inde i et stort klædeskab boede en lille kuffert. Den var rød med gule hjul og havde et håndtag, der kunne trækkes ud og skubbes ind igen. Engang havde den været på mange eventyr, men nu stod den mest og samlede støv.
“Åh, jeg savner at komme ud at rejse,” sukkede den lille kuffert til de gamle frakker og vinterstøvlerne. “Jeg vil rulle hen over lufthavnens gulv, mærke solen på mit låg og se verden!”
“Måske en dag,” sagde en tyk vinterjakke venligt. “Men lige nu har din ejer nok ikke brug for dig.”
Den lille kuffert sukkede og kiggede længselsfuldt ud gennem den smalle sprække i skabsdøren.
Men en dag skete der noget vidunderligt! Skabsdøren gik op, og en lille hånd greb fat i kuffertens håndtag. Det var August, en lille dreng med lysende øjne. “Mor! Se, hvad jeg har fundet! Må jeg bruge den her til vores tur til mormor?”
Hans mor smilede. “Selvfølgelig, skat. Den lille kuffert vil elske at komme med på eventyr.”
Den lille kuffert blev helt varm af glæde. August pakkede den med sit yndlingstøj, sin bamse og en lille bog. Da de endelig tog afsted, rullede den lille kuffert glad hen ad fortovet, klar til at tage på nye eventyr.
Og fra den dag af vidste den lille kuffert, at selvom den nogle gange måtte vente, ville der altid komme en ny rejse.
