Den forbandede skattejagt

⏳ 3 minutters læsetid

Der var engang to søskende, der hed Jasmin og Melvin, og de fik et brev fra et spøgelse.

Det var Halloween. De var hos morfar i hans gamle hus med det skæve tag, og de havde skåret græskar i haven hele eftermiddagen. Jasmins græskar havde trekantede øjne. Melvins havde kun én stor tand.

Da de kom ind, lå der et gammelt, gulnet stykke papir på køkkenbordet. Det var rullet sammen og bundet med et sort bånd.

“Hvad er det?” spurgte Melvin.

Morfar kiggede op fra avisen. “Det ved jeg ikke,” sagde han. “Det lå der bare. Måske er det fra spøgelset på loftet.”

“Der er ikke noget spøgelse på loftet,” sagde Jasmin.

“Det siger du,” sagde morfar.

De rullede papiret ud. Der stod: DEN FORBANDEDE SKAT. KUN DEN, DER KAN SE DET USYNLIGE, VIL FINDE DEN.

Resten af papiret var tomt.

Jasmin vendte det. Hun holdt det op mod lampen. Ingenting.

“Det usynlige,” sagde Melvin. “Hvordan kan man se noget usynligt?”

Morfar foldede avisen sammen. “Spøgelser skriver med citronsaft,” sagde han. “Det har jeg læst. Det er usynligt, når det tørrer. Men hvis man varmer papiret op, bliver skriften brun.”

“Så lad os varme det,” sagde Jasmin.

“Det gør jeg,” sagde morfar. “Varme og papir er voksenarbejde. I står ved siden af og kigger.”

Han tændte ovnen og lagde papiret på en bageplade. Han satte sig på hug foran ovndøren med Jasmin på den ene side og Melvin på den anden.

Det tog et par minutter. Og så kom bogstaverne frem. Lysebrune og lidt rystede, som om nogen med kolde fingre havde skrevet dem. Der stod: SE UNDER DET GRÆSKAR, DER HAR FLEST TÆNDER.

Morfar tog papiret ud med grillhandsken.

Melvin var allerede ude ad døren. Hans eget græskar havde kun én tand, men morfars havde mange, skarpe og skæve. Under det lå der en ny rulle papir, bundet med sort bånd.

Den var også tom.

Ind i køkkenet. Ovnen. Morfar med grillhandsken. Bogstaverne kom frem: HVOR TIDEN STÅR STILLE.

Det tog dem et stykke tid. Uret i stuen gik. Uret i køkkenet gik. Så huskede Jasmin det gamle stueur i entréen, som altid viste kvart over tre. Bag lodderne, inde i skabet, lå den tredje rulle.

HVOR SPØGELSET SOVER, stod der, da morfar havde varmet den.

“Loftet,” sagde Melvin. Han kiggede på morfar.

“Jeg kommer med,” sagde morfar. “Loftstrappen er stejl. Jeg går først, og I holder fast i gelænderet.”

Han tændte loftslampen. Loftet var fuldt af kasser og gamle møbler og en gammel kjolemannequin, der stod i hjørnet med et lagen over sig.

“Det er spøgelset,” sagde morfar alvorligt.

Under mannequinen stod en lille trækiste. Den var ikke låst. Inde i den lå der tre poser slik, en lommelygte til hver, og et brev, der ikke var usynligt.

KÆRE JASMIN OG MELVIN. TAK FORDI I KUNNE SE DET USYNLIGE. GLÆDELIG HALLOWEEN. KH SPØGELSET.

Skriften lignede morfars.

“Morfar,” sagde Jasmin.

“Jeg aner ikke, hvad du mener,” sagde morfar.

Græskarrene står ude på trappen i mørket, du, alle tre, også det med kun én tand, og morfar har pustet lysene ud i dem. Oppe på loftet står spøgelset under sit lagen og holder vagt over den tomme kiste, og nede i stuen sover to børn med hver sin lommelygte under hovedpuden. Godnat.

Hvad synes i om denne godnathistorie?

Klik på en stjerne for at give en bedømmelse

Gennemsnitsbedømmelse 5 / 5. Bedømmelser: 1

Denne godnathistorie har ingen bedømmelser endnu.