Det var en lun sommeraften, og lille Emma glædede sig, for hun skulle sove hos mormor. Mormor boede i et hyggeligt, gammelt hus med en stor have fyldt med blomster og hemmelige stier. Emma elskede at besøge mormor, for der var altid noget spændende at opleve.
Da Emma ankom, blev hun mødt af mormors varme kram og duften af nybagte småkager. “Hej, min lille stjerne,” sagde mormor og gav Emma et kys på panden. “I aften har jeg en særlig overraskelse til dig.”
Emma klappede i hænderne af glæde. Hun elskede mormors overraskelser, for de var altid magiske. Efter aftensmaden, som bestod af mormors berømte pandekager med jordbærsyltetøj, tog mormor Emma i hånden og førte hende ud i haven.
Det var begyndt at blive mørkt, og stjernerne blinkede allerede på himlen. Mormor havde lagt et stort, blødt tæppe ud på græsset. “Kom, lad os lægge os her,” sagde mormor og pegede på tæppet. Emma lagde sig ved siden af mormor, og de kiggede op på den stjerneklare himmel.
“Vidste du, at hver stjerne har sin egen historie?” spurgte mormor med en hemmelighedsfuld stemme. Emma rystede på hovedet, mens hun stirrede fascineret op på de funklende stjerner. “Fortæl mig en historie, mormor!” bad hun ivrigt.
Mormor smilede og pegede på en særlig lys stjerne. “Se den der,” sagde hun. “Det er Stjerneprinsessen. Hun bor højt oppe i himlen og passer på alle de andre stjerner. En nat, da hun kiggede ned på jorden, så hun en lille pige, der ikke kunne sove. Så Stjerneprinsessen sendte et stjerneskud ned for at opfylde pigens ønske om en god nats søvn.”
Emma lyttede med store øjne. “Tror du, Stjerneprinsessen kan se os nu?” spurgte hun spændt. Mormor nikkede. “Ja, og hun sender os sine lysende hilsner for at sige, at vi skal have de sødeste drømme.”
De lå der længe, mens mormor fortalte flere historier om stjernerne. Emma følte sig tryg og glad ved siden af mormor, og hun kunne næsten mærke stjernernes magi omkring sig.
Til sidst begyndte Emma at gabe. Mormor trak tæppet tættere omkring dem og hviskede: “Nu er det tid til at lukke øjnene og lade stjernerne passe på os, mens vi sover.”
Emma lukkede øjnene og kunne næsten høre stjernerne hviske godnat. Hun følte sig som den lille pige i mormors historie, der fik hjælp af Stjerneprinsessen til at sove trygt.
Og mens natten blev mørkere, og stjernerne blinkede endnu klarere, faldt Emma i en dyb, fredfyldt søvn ved siden af sin elskede mormor, med drømme fyldt af stjernestøv og eventyr.