Der var engang to søskende, Isabella og Paw, og deres bedstefar havde en hemmelig kagedåse.
Den stod øverst oppe på køkkenskabet, så højt at kun bedstefar kunne nå den. Den var rund og blå, med hvide blomster på låget, og der stod KIKS på siden med gamle, snoede bogstaver. Ingen vidste, hvad der var i den. Bedstefar sagde, at den var hemmelig.
En lørdag i september var Isabella og Paw på besøg. Isabella var otte. Paw var fem.
“Først skal vi plukke æbler,” sagde bedstefar. “Så skal I se.”
Ude i haven stod tre æbletræer, fulde af røde æbler. Bedstefar holdt stigen, mens Isabella kravlede to trin op og plukkede de øverste, hun kunne nå. Paw plukkede dem, der hang lavt. Han tog også et, der lå i græsset, men det havde en orm, så det kom i spanden til kompost.
Da kurven var fuld, gik de ind. Bedstefar vaskede hænder. Så hentede han trappestigen og tog den blå dåse ned fra skabet.
Han satte den på bordet. Han lagde hånden på låget.
“Er I klar?” sagde han.
Han løftede låget. Det duftede af smør og kanel.
Dåsen var fuld af småkager. Men det var ikke almindelige småkager. Det var bogstaver. Et I. Et P. Et B. Et M og et F. Et lille, skævt A. Og et stort, tykt S med sukker på.
“Det er jeres,” sagde bedstefar. “Hver gang jeg ved, at nogen kommer på besøg, bager jeg deres forbogstav. Isabella er I, og Paw er P. Mor er M. Far er F. B er mig, bedstefar.”
“Og S?” spurgte Isabella.
“S er til Saxe fra nummer fire,” sagde bedstefar. “Han kommer og drikker kaffe om onsdagen.”
“Og A?” spurgte Paw.
Bedstefar smilede. “A er til alle, der kommer forbi uden at sige det først. Postbuddet. Naboens børn. Den slags.”
Isabella tog sit I. Det var langt og tyndt og gik nemt i stykker, så hun spiste det i to bidder. Paw tog sit P. Det var rundt øverst, med et hul i midten, som han kiggede igennem på bedstefar, før han spiste det.
“Hvorfor er dåsen hemmelig?” spurgte Isabella.
“Fordi så er det sjovere at åbne den,” sagde bedstefar.
Om eftermiddagen bagte de sammen. Bedstefar lavede dejen med smør, sukker, mel og kanel. Isabella og Paw rullede den ud i lange pølser, og så bøjede de pølserne til bogstaver. Isabella lavede hele sit navn. Paw lavede sit eget P syv gange, og så et ekstra stort et til bedstefar, som han sagde var et B, selvom det lignede et P med mave.
Mens kagerne bagte, skar bedstefar æbler i både, og de spiste dem med kanel på.
Da kagerne var kolde, kom de i den blå dåse. Bedstefar satte låget på og stillede dåsen øverst på skabet igen.
“Nu er den hemmelig igen,” sagde han.
Øverst oppe på bedstefars køkkenskab står den blå kagedåse, du, med et helt navn gemt under låget, I-S-A-B-E-L-L-A, og syv små P’er og ét med mave. Når Saxe fra nummer fire kommer på onsdag, venter der et S med sukker på. Godnat.
