Mormors magiske strikketøj

⏳ 4 minutters læsetid

Der var engang to søskende, der hed Stine og Ferdinand. Stine var otte og Ferdinand fem, og hver anden søndag var de hos mormor, der boede i en lejlighed på fjerde sal med en altan, hvor der stod et termometer.

Mormor strikkede. Det gjorde hun altid. Men det strikketøj, hun havde gang i nu, var mærkeligt. Det var et tæppe. Det var stribet, men striberne havde ingen orden. Der var tre blå striber, så en grøn, så to blå igen, så en lyseblå, så en gul. Det så ud, som om nogen havde valgt farverne med lukkede øjne.

“Det er et magisk tæppe,” sagde mormor. “Det kan huske vejret.”

Ferdinand kiggede på det. “Tæpper kan ikke huske.”

“Det her kan,” sagde mormor. “Kom med ud på altanen.”

Hun viste dem termometeret. Det var gammelt og havde en rød streg indeni, der gik op og ned.

“Hver morgen klokken otte,” sagde mormor, “går jeg herud og kigger. Og så strikker jeg én stribe. Farven bestemmer termometeret.” Hun tog en lille, krøllet seddel frem fra kurven. På den stod der:

Under frysepunktet: mørkeblå. 0 til 5 grader: blå. 5 til 10: lyseblå. 10 til 15: grøn. 15 til 20: gul. 20 til 25: orange. Over 25: rød.

“Så hver eneste dag i hele året får sin egen stribe,” sagde mormor. “Når året er slut, er tæppet færdigt. Og så kan man se hele året.”

Stine kiggede på tæppet med nye øjne. Det begyndte med mørkeblå. Mange mørkeblå. “Det er januar,” sagde hun.

“Det er januar,” sagde mormor. “Det var en kold januar.”

Hun lagde tæppet ud over sofaen. Det var meget langt nu. Det var oktober.

Børnene kravlede rundt på det og læste vejret. Her kom februar, også mest mørkeblå, med en enkelt blå. Så kom marts, hvor det begyndte at blive lyseblåt. April blev grøn.

“Her,” sagde Ferdinand pludselig. Han pegede på en enkelt orange stribe midt mellem en masse grønne. “Hvad er den?”

Mormor tænkte. Så fandt hun sin kalender og talte. “Den femte maj,” sagde hun. “Det var den dag, hvor det pludselig blev sommer en enkelt dag. Kan I huske? Vi spiste is på altanen.”

Det kunne de godt huske. Ferdinand havde tabt sin is ned på gaden. Den var landet på en cykel.

De ledte efter flere ting. Stine fandt sin fødselsdag i juni. Den var gul. “Jeg havde fødselsdag på en gul dag,” sagde hun stolt. Ferdinands fødselsdag var i august og orange. Der var en lang række røde striber i juli, hvor det havde været hedebølge, og mormor havde siddet i skyggen med fødderne i en balje vand.

Så kom september og blev grøn igen. Og oktober, hvor de var nået til nu, var lyseblå.

“Hvad bliver dagens?” spurgte Stine.

“Gå ud og kig,” sagde mormor.

Stine gik ud på altanen. Den røde streg stod på ni. “Ni grader,” råbte hun.

“Så er det lyseblå,” sagde mormor. Hun fandt garnnøglet frem, og Ferdinand fik lov at holde det, mens hun strikkede. Pindene klikkede. Garnet løb gennem hans fingre. Det tog lang tid. Til sidst var der en ny lyseblå stribe for enden af tæppet. Dagens stribe.

“Nu er vi også med i tæppet,” sagde Ferdinand.

“I har været med i tæppet hele året,” sagde mormor. “Hver gang I har været her, har I set termometeret med mig. Det er derfor, det er magisk.”

Hun lovede, at de skulle få tæppet, når året var slut. Det skulle ligge på deres sofa derhjemme, og de skulle skiftes til at have det på.

Den aften, da Stine og Ferdinand kom hjem, gik Stine ud i haven og kiggede op på himlen. Den var klar og kold. Der var stjerner.

“I morgen bliver måske blå,” sagde hun.

Mormors tæppe ligger foldet i kurven i nat, du, med en ny lyseblå stribe for enden. I morgen klokken otte kigger hun på termometeret igen. Hvilken farve får din dag? Godnat.

Hvad synes i om denne godnathistorie?

Klik på en stjerne for at give en bedømmelse

Gennemsnitsbedømmelse 4.5 / 5. Bedømmelser: 2

Denne godnathistorie har ingen bedømmelser endnu.