Det var en solrig lørdag morgen, og Emma glædede sig, for i dag skulle hun besøge sin bedstefar. Bedstefar boede i et lille hus med en stor have fyldt med blomster og frugttræer. Emma elskede at være der, for bedstefar havde altid de mest fantastiske historier at fortælle.
Da Emma og hendes mor ankom, stod bedstefar allerede i døren og vinkede. “Hej, min lille tryllekunstner!” sagde han med et stort smil. Emma løb hen til ham og gav ham et kæmpe kram. “Hej bedstefar! Har du en ny historie til mig i dag?” spurgte hun spændt.
“Det har jeg bestemt,” svarede bedstefar og blinkede hemmelighedsfuldt. “Men først skal vi ud i haven og finde min usynlige tryllestav.”
Emma kiggede forundret på bedstefar. “En usynlig tryllestav? Hvordan finder man noget, der er usynligt?” spurgte hun nysgerrigt.
Bedstefar lo og sagde: “Det kræver lidt magi og en masse fantasi. Kom, lad os gå ud i haven og se, hvad vi kan finde.”
De gik ud i haven, hvor solen skinnede, og fuglene sang. Bedstefar pegede på en lille plet i græsset. “Her er det magiske sted,” sagde han. “Nu skal vi bare bruge vores fantasi for at finde tryllestaven.”
Emma lukkede øjnene og forestillede sig en tryllestav, der glimtede i solen. Pludselig følte hun noget i sin hånd. Hun åbnede øjnene og så, at hun holdt en gren, men i hendes fantasi var det en smuk tryllestav.
“Jeg har den, bedstefar!” råbte hun glad. Bedstefar klappede i hænderne. “Fantastisk, Emma! Nu kan vi lave magi sammen.”
De gik rundt i haven, og bedstefar fortalte Emma, hvordan de kunne bruge tryllestaven til at gøre blomsterne ekstra farverige og få æblerne til at smage endnu sødere. Emma svingede grenen, og i hendes fantasi blev haven forvandlet til et magisk sted fyldt med farver og dufte.
Efter en lang dag med leg og magi satte de sig på en bænk i haven. “Bedstefar, er tryllestaven virkelig usynlig?” spurgte Emma.
Bedstefar smilede og sagde: “Ja, den er usynlig for dem, der ikke tror på magi. Men for os, der bruger vores fantasi, er den lige så virkelig som solen på himlen.”
Emma kiggede op på bedstefar og sagde: “Jeg elsker at bruge min fantasi med dig, bedstefar. Det er som om, vi kan gøre alting muligt.”
Bedstefar nikkede og gav Emma et kram. “Det er det bedste ved magi, min pige. Det er altid der, når vi har brug for det.”
Da solen begyndte at gå ned, og det var tid til at tage hjem, sagde Emma farvel til bedstefar. Hun krammede sin usynlige tryllestav og vidste, at hun altid kunne finde den igen, så længe hun brugte sin fantasi.
Og med det i tankerne faldt Emma i søvn den aften, drømmende om magiske haver og usynlige tryllestave, mens hun glædede sig til næste gang, hun skulle besøge sin bedstefar.
