Det var en solrig lørdag morgen, og Emma glædede sig til at besøge sin farfar. Hun elskede at tilbringe tid i hans hyggelige hus, hvor der altid var noget spændende at opdage. Farfar havde lovet, at de skulle finde hans gamle grammofon frem og lytte til musik fra dengang, han var ung.
Da Emma og hendes mor ankom, stod farfar allerede i døren med et stort smil. “Hej, min lille mus,” sagde han og gav Emma et stort kram. “Er du klar til at høre nogle gamle sange?”
Emma nikkede ivrigt, og de gik sammen ind i stuen. Farfar åbnede et skab fyldt med gamle plader. “Der er én sang, jeg gerne vil finde,” sagde han. “Det er en meget speciel sang, som jeg plejede at synge for din far, da han var lille.”
De begyndte at lede blandt de mange plader. Emma kiggede på de farverige omslag og spurgte nysgerrigt om de forskellige kunstnere. Farfar fortalte historier om hver plade, og Emma lyttede med store øjne.
Men efter at have kigget igennem næsten hele samlingen, kunne de ikke finde den specielle sang. Farfar kløede sig i skægget og så lidt bekymret ud. “Måske har jeg glemt, hvor jeg har lagt den,” sagde han.
Emma tænkte sig om. “Måske kan vi finde den, hvis vi leder et andet sted,” foreslog hun. Farfar nikkede og sammen gik de ud i garagen, hvor der stod flere kasser med gamle ting.
De åbnede en kasse fyldt med gamle bøger og billeder. Emma fandt et billede af farfar som ung mand med en guitar. “Se, farfar! Du spillede guitar!” udbrød hun.
Farfar lo. “Ja, det gjorde jeg. Måske kan jeg stadig huske, hvordan man spiller,” sagde han og tog billedet op. “Lad os se, om vi kan finde min gamle guitar.”
Efter lidt søgen fandt de guitaren, støvet men stadig i god stand. Farfar satte sig ned og begyndte at stemme strengene. Emma satte sig ved siden af ham, spændt på at høre, hvad der ville ske.
Farfar begyndte at spille en melodi, og langsomt kom ordene tilbage til ham. Det var den glemte sang! Emma lyttede betaget, mens farfar sang med en blød stemme. Det var en smuk sang om stjerner og drømme, og Emma følte sig helt rolig indeni.
Da sangen var slut, klappede Emma begejstret. “Det var den bedste sang, jeg nogensinde har hørt, farfar!” sagde hun.
Farfar smilede og lagde armen om hende. “Tak, min pige. Jeg er glad for, at vi fandt den sammen,” sagde han.
Emma og farfar tilbragte resten af dagen med at synge og spille musik. Da det blev tid til at tage hjem, gav Emma sin farfar et stort kram. “Jeg glæder mig til næste gang, vi skal synge sammen,” sagde hun.
Farfar vinkede farvel, mens Emma og hendes mor kørte hjem. Emma følte sig glad og varm indeni, og hun vidste, at hun altid ville huske dagen, hvor hun og farfar fandt den glemte sang.