Det var en stille og rolig aften, og lille Emma glædede sig til at besøge sin bedstemor. Hver gang Emma kom på besøg, havde bedstemor en ny historie at fortælle. Emma elskede at høre om dengang, bedstemor var en lille pige.
Da Emma og hendes mor ankom til bedstemorens hyggelige hus, blev de mødt af duften af nybagte småkager. “Hej, min lille skat,” sagde bedstemor og gav Emma et stort kram. “Er du klar til at høre en historie?” spurgte hun med et glimt i øjet.
Emma nikkede ivrigt og satte sig til rette i bedstemorens bløde lænestol. Bedstemor satte sig ved siden af hende og begyndte at fortælle.
“Dengang jeg var en lille pige, boede jeg på en gård med min mor og far,” begyndte bedstemor. “Vi havde en masse dyr, og min yndlings var en lille, fræk ged, der hed Berta. Berta elskede at lave ballade, og en dag besluttede hun sig for at stikke af.”
Emma gispede. “Hvad skete der så, bedstemor?” spurgte hun spændt.
“Nå, ser du,” fortsatte bedstemor, “jeg løb efter Berta gennem markerne. Hun var hurtig, men jeg var hurtigere! Til sidst fandt jeg hende ved den store gamle eg, hvor hun stod og spiste af de saftige blade.”
Emma grinede. “Berta lyder sjov!” sagde hun.
“Det var hun også,” sagde bedstemor med et smil. “Men det bedste ved den dag var, at jeg opdagede et lille fuglerede i træet. Der var tre små fugleunger, der pippede efter deres mor. Jeg sad der længe og kiggede på dem, mens Berta gumlede videre.”
“Hvad gjorde du så?” spurgte Emma nysgerrigt.
“Jeg skyndte mig hjem for at fortælle min mor om fuglereden,” sagde bedstemor. “Hun sagde, at vi skulle lade dem være i fred, så deres mor kunne passe på dem. Og det gjorde vi. Hver dag gik jeg ud til træet for at se, hvordan de små fugleunger voksede sig større og stærkere.”
Emma smilede. “Det lyder som en dejlig oplevelse, bedstemor,” sagde hun.
“Det var det også,” sagde bedstemor og kiggede kærligt på Emma. “Og ved du hvad? Det lærte mig, hvor vigtigt det er at passe på naturen og alle de små skabninger, der bor der.”
Emma nikkede. “Jeg vil også passe på naturen,” sagde hun bestemt.
Bedstemor gav Emma et kram. “Det er jeg sikker på, du vil, min skat,” sagde hun. “Og nu er det tid til at sige godnat.”
Emma gabte og puttede sig ind til sin bedstemor. “Tak for historien, bedstemor,” sagde hun søvnigt.
“Sov godt, min lille Emma,” hviskede bedstemor og kyssede hende på panden.
Og med det faldt Emma i en dyb og fredfyldt søvn, drømmende om frække geder og små fugleunger i et stort gammelt egetræ.