Der var engang en lille kanin ved navn Karla, som boede i en hyggelig skov sammen med sin familie. Karla var en nysgerrig og modig kanin, der elskede at udforske skoven og lege med sine venner. Men der var én ting, som Karla endnu ikke havde lært: at bruge potten.
Karlas mor og far havde fortalt hende, at det var tid til at lære at bruge potten, men Karla syntes, det virkede lidt skræmmende. Hun var vant til sine bleer og vidste ikke helt, hvordan hun skulle begynde. En dag, mens hun legede i skoven, mødte hun en klog gammel ugle ved navn Ulla.
“Hej Karla,” sagde Ulla med et venligt smil. “Jeg har hørt, at du gerne vil lære at bruge potten. Måske kan jeg hjælpe dig med noget magisk.”
Karla blev meget nysgerrig. “Magisk?” spurgte hun med store øjne. “Hvordan kan en potte være magisk?”
Ulla lo blidt. “Det er en særlig potte, der kan gøre pottetræning til en sjov oplevelse. Hvis du vil, kan jeg vise dig, hvor den er.”
Karla nikkede ivrigt, og Ulla fløj foran hende, mens de gik dybere ind i skoven. De kom til en lysning, hvor en lille, farverig potte stod midt i det grønne græs. Potten glimtede i sollyset og så virkelig magisk ud.
“Denne potte er speciel,” forklarede Ulla. “Hver gang du bruger den, vil den spille en lille melodi for dig. Og hvis du bruger den tre gange, vil den give dig en lille overraskelse.”
Karla blev meget begejstret. Hun besluttede sig for at prøve potten med det samme. Først var hun lidt nervøs, men hun satte sig forsigtigt ned. Til hendes store overraskelse spillede potten en glad melodi, da hun var færdig.
“Det var sjovt!” udbrød Karla og klappede i hænderne. “Jeg vil prøve igen!”
De næste par dage brugte Karla den magiske potte flittigt. Hver gang hun gjorde det, spillede potten en ny melodi, og Karla blev mere og mere selvsikker. På den tredje dag, da hun havde brugt potten for tredje gang, åbnede potten sig og afslørede en lille, skinnende stjerne.
“Wow!” sagde Karla forbløffet. “En stjerne! Tak, Ulla, for at vise mig denne magiske potte.”
Ulla smilede varmt. “Du har gjort det så godt, Karla. Husk, at det vigtigste er at have det sjovt og være tålmodig med dig selv.”
Fra den dag af var Karla ikke længere bange for at bruge potten. Hun vidste, at hun kunne klare det, og hun var stolt af sig selv. Og hver gang hun hørte potten spille sin melodi, vidste hun, at hun havde taget endnu et skridt mod at blive en stor kanin.
Og sådan sluttede Karla sin dag, glad og tilfreds, mens hun puttede sig ind i sin seng, klar til at drømme om nye eventyr i skoven.
