En magisk dag hos mormor

⏳ 3 minutters læsetid

Det var en solrig lørdag morgen, da Emma vågnede op med et stort smil på læben. I dag skulle hun nemlig besøge sin mormor, og det var altid noget helt særligt. Mormor boede i et lille, hyggeligt hus med en stor have fyldt med blomster og hemmelige stier.

Emma og hendes mor kørte afsted i bilen, og Emma kunne næsten ikke vente. Da de ankom, stod mormor allerede i døren og vinkede med begge hænder. “Hej, min lille skat!” sagde mormor og gav Emma et stort kram. “Jeg har glædet mig sådan til i dag!”

Efter en kop varm kakao og en snak ved køkkenbordet, tog mormor Emma med ud i haven. “Jeg har en overraskelse til dig,” sagde mormor hemmelighedsfuldt. Emma klappede i hænderne af spænding. “Hvad er det, mormor?” spurgte hun nysgerrigt.

Mormor førte Emma hen til et lille skur bagerst i haven. “Se her,” sagde mormor og åbnede døren. Indenfor stod en gammel, men smuk kiste. “Det er en magisk kiste,” forklarede mormor. “Den har tilhørt min mormor, og nu vil jeg gerne dele den med dig.”

Emma kiggede med store øjne, mens mormor åbnede kisten. Indeni lå der gamle fotografier, en fin kam, og en lille, glitrende sten. “Denne sten er meget speciel,” sagde mormor og rakte den til Emma. “Hvis du holder den op mod solen, kan du se alle regnbuens farver.”

Emma tog stenen og holdt den op mod himlen. Solens stråler ramte stenen, og pludselig dansede farverige lyspletter rundt omkring dem. Emma lo af fryd. “Det er som magi, mormor!” udbrød hun.

Resten af dagen gik med at udforske haven, lave blomsterkranse og bage småkager i køkkenet. Emma og mormor grinede og snakkede, og Emma følte sig så glad og elsket.

Da solen begyndte at gå ned, og det var tid til at tage hjem, gav mormor Emma et stort kram. “Jeg er så glad for, at du kom i dag,” sagde mormor. “Husk, at du altid kan komme og besøge mig, når du vil.”

På vej hjem i bilen tænkte Emma på den magiske dag, hun havde haft. Hun holdt den lille sten i hånden og vidste, at hun altid ville have et stykke af mormors magi med sig.

Da Emma blev puttet i seng den aften, hviskede hun til sin mor: “Jeg elsker at besøge mormor. Hun gør alting magisk.” Og med det faldt Emma i en dyb, tryg søvn, drømmende om regnbuer og kærlige kram.

Skriv en kommentar