Der var engang en lille dreng ved navn Anton, som boede i et hyggeligt hus med sin mor, far og sin lille bamse, Bamse. Anton var en glad dreng, men der var én ting, han ikke var så glad for: pottetræning. Han syntes, det var svært og lidt skræmmende.
En dag sagde Antons mor: “Anton, i dag skal vi på en spændende jagt! Vi skal finde den perfekte potte til dig.” Anton blev nysgerrig og spurgte: “En jagt? Ligesom en skattejagt?” Hans mor nikkede og smilede: “Ja, præcis! Vi skal finde en potte, der er lige så speciel som dig.”
Anton og hans mor tog afsted til den store butik, hvor der var mange forskellige potter. Der var blå potter, røde potter, potter med stjerner og potter med biler. Anton kiggede rundt med store øjne. “Wow, der er så mange at vælge imellem!” sagde han begejstret.
De gik hen til en potte, der var formet som en lille bil. “Hvad med denne her, Anton?” spurgte hans mor. Anton rystede på hovedet. “Den er flot, men jeg tror ikke, det er den rigtige for mig,” sagde han.
De fortsatte deres jagt og fandt en potte med små stjerner, der lyste op, når man satte sig på den. “Se, mor! Den lyser!” udbrød Anton. Hans mor lo og sagde: “Ja, den er sjov, men er det den perfekte potte for dig?” Anton tænkte lidt og svarede: “Måske ikke helt.”
Til sidst fandt Anton en potte, der var helt enkel, men med et lille billede af en bamse på. “Mor, se! Den har en bamse, ligesom min Bamse!” sagde Anton glad. Hans mor smilede og sagde: “Ja, den er sød. Tror du, det kunne være den perfekte potte for dig?”
Anton nikkede ivrigt. “Ja, jeg tror, det er den! Den er lige som mig og Bamse.” De købte potten, og Anton bar den stolt hjem.
Da de kom hjem, satte Anton potten på sit værelse. Han kiggede på den og sagde til Bamse: “Nu har vi vores helt egen potte, Bamse. Vi kan klare det sammen!”
Den aften, da det var tid til at prøve potten, var Anton lidt nervøs. Men hans mor sagde: “Husk, Anton, det er okay at prøve. Du har fundet den perfekte potte, og jeg er her for at hjælpe dig.”
Anton tog en dyb indånding og satte sig på potten. Til hans store overraskelse gik det rigtig godt! Han kiggede op på sin mor og sagde stolt: “Jeg gjorde det, mor!”
Hans mor gav ham et stort kram og sagde: “Jeg vidste, du kunne klare det, Anton. Du er så dygtig!”
Fra den dag af blev pottetræning ikke længere en skræmmende ting for Anton. Han vidste, at han kunne klare det, især med sin perfekte potte og sin trofaste ven, Bamse, ved sin side.
Og sådan sluttede Anton og jagten på den perfekte potte med et stort smil og en masse stolthed.