Der var engang en lille propelflyver ved navn Felix. Felix boede på en hyggelig, lille flyveplads omgivet af grønne marker og farverige blomster. Han elskede at flyve højt oppe i himlen og kigge ned på de små huse og de snoede veje. Men mest af alt drømte Felix om at tage på et rigtigt eventyr.
En solrig morgen, mens Felix blev pudset og poleret af sin ven, mekanikeren Max, hørte han en spændende nyhed. “Felix,” sagde Max, “der er en stor flyvekonkurrence i nabobyen, og jeg tror, du ville være perfekt til at deltage!” Felix’ propeller snurrede af begejstring. Det var lige den slags eventyr, han havde drømt om!
Felix og Max brugte hele dagen på at forberede sig. De tjekkede Felix’ motor, sørgede for, at hans vinger var i topform, og fyldte hans tank med den bedste brændstof. Felix følte sig klarere end nogensinde før.
Næste morgen, da solen stod op, var Felix klar til at tage afsted. Max vinkede farvel, og Felix lettede med et sus. Han fløj over de grønne marker, forbi de høje træer og hen over den glitrende flod. Felix nød vinden, der kildede hans vinger, og solen, der varmede hans metal.
Da Felix nærmede sig nabobyen, kunne han se de andre flyvemaskiner, der også deltog i konkurrencen. Der var store jetfly, elegante svævefly og endda en helikopter. Felix følte sig lidt lille ved siden af dem, men han huskede Max’ ord: “Du er perfekt, som du er, Felix.”
Konkurrencen begyndte, og Felix fløj så hurtigt, han kunne. Han lavede smukke loops og elegante sving, mens han nød hvert øjeblik i luften. De andre flyvemaskiner var imponerende, men Felix havde noget, de ikke havde: et stort hjerte og en kærlighed til at flyve.
Da konkurrencen var slut, blev vinderne annonceret. Felix blev ikke nummer et, men han fik en særlig pris for sin entusiasme og glæde ved at flyve. Alle klappede, og Felix’ propeller snurrede af stolthed.
På vej hjem tænkte Felix på, hvor meget han havde lært. Han havde mødt nye venner, set nye steder og haft det sjovt. Det var det bedste eventyr, han kunne have ønsket sig.
Da Felix landede på sin lille flyveplads, ventede Max med et stort smil. “Velkommen hjem, Felix! Jeg er så stolt af dig,” sagde Max og gav Felix et kærligt klap på vingen.
Felix var træt, men lykkelig. Han vidste, at der ville komme mange flere eventyr i fremtiden, men lige nu var han glad for at være hjemme. Og mens solen gik ned, faldt Felix i søvn med en drøm om nye eventyr i sit lille propelflyverhjerte.
Og sådan endte Felix’ første store eventyr, men det var kun begyndelsen på mange flere. Godnat, lille propelflyver, og drøm sødt om himmelens vidundere.