Der var engang et lille tog ved navn Ekspres-Elias, som boede på en travl togstation. Elias var ikke som de andre tog, for han havde en særlig evne: Han kunne køre hurtigere end vinden, når han havde en magisk togbillet ombord.
En solrig morgen, mens fuglene sang, og solen skinnede klart, opdagede Elias noget glitrende på perronen. Det var en magisk togbillet! Den skinnede i alle regnbuens farver og havde små stjerner, der dansede hen over overfladen.
En lille dreng ved navn Oliver stod ved siden af billetten. Han havde store, nysgerrige øjne og et smil, der kunne lyse op i selv den mørkeste tunnel. “Hej, Elias!” sagde Oliver glad. “Må jeg tage med dig på en rejse med den magiske togbillet?”
Elias blinkede med sine store, runde lygter og svarede: “Selvfølgelig, Oliver! Hop ombord, og lad os se, hvor den magiske billet fører os hen!”
Da Oliver satte sig til rette i den bløde sæde, begyndte Elias at summe af spænding. Med et lille pust af damp og et venligt “toot-toot”, satte Elias i gang. De kørte hurtigere og hurtigere, indtil de næsten fløj hen over skinnerne.
Pludselig befandt de sig i en fortryllet skov, hvor træerne var lavet af slik, og floderne flød med chokolade. Oliver kunne næsten ikke tro sine egne øjne! “Wow, Elias! Dette sted er fantastisk!” udbrød han.
De fortsatte deres rejse og kom til en by, hvor alle husene var lavet af kæmpe legoklodser. Børnene i byen vinkede ivrigt til Elias og Oliver, mens de legede på de farverige gader.
Men den magiske billet havde endnu en overraskelse i ærmet. Den førte dem til en stor, glitrende sø, hvor de kunne se deres egne spejlbilleder danse på vandet. Elias og Oliver holdt en lille pause her, mens de nød den fredfyldte udsigt.
Da solen begyndte at gå ned, vidste Elias, at det var tid til at vende hjem. “Tak for den vidunderlige rejse, Elias,” sagde Oliver, mens han krammede den magiske billet tæt ind til sig.
“Det var en fornøjelse, Oliver,” svarede Elias med et venligt smil. “Husk, at magien altid er der, når du har brug for den.”
Da de kom tilbage til stationen, sagde Oliver farvel til Elias og lovede at besøge ham igen snart. Elias blinkede med sine lygter og sagde: “Jeg glæder mig allerede!”
Og sådan sluttede en magisk dag med Ekspres-Elias og den magiske togbillet. Oliver gik hjem med et hjerte fuld af eventyr og drømme om nye rejser.
Godnat, lille ven. Må dine drømme være lige så magiske som rejsen med Ekspres-Elias.