Der var engang en gammel bil ved navn Benny, som boede på en hyggelig gård sammen med sine venner, traktoren Trine og plæneklipperen Pelle. Benny havde været på mange eventyr i sine unge dage, men nu var han blevet lidt rusten og træt. Han drømte om at tage på en sidste rejse, inden han skulle hvile sig for altid.
En solrig morgen, mens Benny stod og kiggede ud over markerne, kom gårdens ejer, den venlige gamle mand Jens, hen til ham. “Benny,” sagde Jens med et smil, “jeg har en særlig opgave til dig. Vi skal køre til byen for at hente en ny lille traktor til gården. Det bliver din sidste rejse, og jeg vil gerne have, at du er med.”
Benny blev meget glad og spændt. Han havde ikke været i byen i mange år, og tanken om at tage på eventyr igen fyldte ham med glæde. Trine og Pelle vinkede farvel, mens Benny og Jens satte kurs mod byen.
På vejen kørte de gennem smukke landskaber med grønne marker og blomstrende enge. Benny nød vinden, der susede gennem hans vinduer, og han følte sig ung igen. De passerede en lille skov, hvor fuglene sang, og Benny tænkte, at det var en perfekt dag til en rejse.
Da de nåede byen, var der mange biler og mennesker overalt. Benny blev lidt nervøs, men Jens beroligede ham. “Bare rolig, Benny. Du klarer det fint,” sagde Jens og klappede ham på rattet.
De fandt hurtigt den butik, hvor den nye traktor ventede. Jens gik ind for at ordne papirarbejdet, mens Benny holdt parkeret udenfor. Pludselig kom en lille dreng hen til Benny. “Hej, gamle bil,” sagde drengen med store øjne. “Du ser ud som en bil, der har mange historier at fortælle.”
Benny blev stolt og blinkede med sine forlygter. “Ja, jeg har været på mange eventyr,” tænkte han og ønskede, at han kunne fortælle drengen om dem alle.
Da Jens kom tilbage med den nye traktor, var det tid til at køre hjem. Benny følte sig glad og tilfreds. Han havde klaret sin sidste rejse og fået en ny ven i den lille dreng.
På vejen hjem kørte de forbi en smuk sø, hvor solen glitrede i vandet. Benny tænkte, at det var en perfekt afslutning på hans eventyr. Da de nåede gården, blev Benny budt velkommen af Trine og Pelle, som var glade for at se ham igen.
Jens klappede Benny på kølerhjelmen og sagde: “Tak for din trofaste tjeneste, Benny. Du har gjort det godt.” Benny følte sig stolt og glad. Han vidste, at han nu kunne hvile sig med et smil, velvidende at han havde haft en vidunderlig sidste rejse.
Og sådan endte Bennys eventyr, men hans historier ville leve videre i hjertet på den lille dreng og alle dem, der kendte ham. Godnat, Benny, og tak for alle dine rejser.
