Det var en kold decemberaften, og sneen dalede blidt ned over den lille landsby. Alle børnene glædede sig til jul, og i hvert hus var der travlt med at pynte op og bage småkager. Men i et af husene var der en lille nisse, der hed Nisse Nils, som havde en helt særlig opgave. Han skulle sørge for, at julemandens gaver blev pakket og klar til juleaften.
Nisse Nils boede i en hyggelig lille nissehule under det store egetræ i skoven. Hver dag gik han til julemandens værksted for at hjælpe med at pakke gaver ind. Men en dag, da Nisse Nils skulle afsted, opdagede han noget mærkeligt. Hans røde nissehue var væk!
Uden sin hue kunne Nisse Nils ikke gå ud i kulden, og han blev meget bekymret. “Hvordan skal jeg nu nå at pakke alle gaverne?” tænkte han. Han ledte overalt i sin hule, men huen var ingen steder at finde.
Nisse Nils besluttede sig for at spørge sine venner i skoven om hjælp. Først gik han til den kloge ugle, der boede i det store grantræ. “Har du set min nissehue?” spurgte Nisse Nils. Uglen rystede på hovedet, men sagde: “Måske har egernet set noget. Han er altid ude og samle nødder.”
Nisse Nils skyndte sig hen til egernets bo. “Hej Egern, har du set min nissehue?” spurgte han. Egernet tænkte sig om og sagde: “Jeg så en rød tingest blæse væk i vinden tidligere i dag. Måske er det din hue?”
Nisse Nils blev glad og fulgte egernets anvisninger. Han gik gennem skoven, indtil han kom til en lille bæk. Og der, på den anden side af bækken, lå hans røde nissehue! Men hvordan skulle han komme over bækken?
Pludselig dukkede en venlig ræv op. “Jeg kan hjælpe dig over,” sagde ræven og svømmede over bækken med Nisse Nils på ryggen. Nisse Nils var så taknemmelig og sagde: “Tusind tak, Ræv! Nu kan jeg nå at pakke gaverne til juleaften.”
Med sin hue tilbage på hovedet skyndte Nisse Nils sig til julemandens værksted. Han arbejdede flittigt hele natten, og da solen stod op, var alle gaverne pakket og klar til at blive leveret til børnene.
Da juleaften endelig kom, var der glæde og latter i alle hjem. Børnene åbnede deres gaver med store smil, og Nisse Nils kunne hvile sig med en varm kop kakao i sin hyggelige hule.
Og sådan endte historien om Nisse Nils, der forsvandt, men som med hjælp fra sine venner fandt sin vej tilbage og sørgede for, at julen blev helt perfekt.