Dybt inde i den fortryllede alfeskov, hvor solens stråler danser gennem de tætte trækroner, boede en lille alf ved navn Lila. Lila var en særlig alf, for hun havde en glitrende vinge, der skinnede som stjernerne på nattehimlen. Hver dag fløj hun rundt i skoven og hjalp sine alfekammerater med at passe på blomsterne og dyrene.
En dag, mens Lila fløj rundt og sang sin yndlingssang, opdagede hun noget mærkeligt. En af de store, gamle egetræer, som altid havde stået stolt og stærkt, så trist ud. Dens blade var visne, og dens grene hang slapt ned. Lila blev bekymret og fløj straks hen til sin bedste ven, alfen Pip.
“Pip, noget er galt med det gamle egetræ,” sagde Lila med en bekymret stemme. “Vi må finde ud af, hvad der er sket.”
Pip nikkede og sammen fløj de hen til det store træ. De satte sig på en af de laveste grene og lyttede. Pludselig hørte de en svag stemme, der hviskede: “Hjælp mig, små alfer. Jeg er blevet fortryllet af en glemt magi.”
Lila og Pip kiggede på hinanden med store øjne. “Vi må finde en måde at bryde fortryllelsen på,” sagde Lila beslutsomt. “Men hvordan?”
De tænkte og tænkte, indtil Pip pludselig huskede noget, hans bedstemor havde fortalt ham. “Der er en magisk blomst, der kun blomstrer ved midnat. Den kaldes Måneblomsten, og dens nektar kan bryde enhver fortryllelse!”
De to alfer besluttede sig for at finde Måneblomsten. De fløj gennem skoven, indtil de nåede en lysning, hvor månen skinnede klart. Der, midt i lysningen, stod den smukkeste blomst, de nogensinde havde set. Dens kronblade glimtede som sølv i månelyset.
Lila og Pip samlede forsigtigt nektaren fra blomsten og fløj tilbage til det gamle egetræ. De dryppede nektaren på træets rødder og ventede spændt.
Langsomt begyndte træet at vågne op. Dets blade blev grønne og friske, og grenene strakte sig mod himlen. “Tak, kære alfer,” sagde træet med en dyb, varm stemme. “I har befriet mig fra den gamle fortryllelse.”
Lila og Pip jublede af glæde. De havde reddet det gamle egetræ og skoven var igen fyldt med liv og glæde. Fra den dag af blev Lila og Pip kendt som skovens helte, og de fortsatte med at passe på deres magiske hjem med kærlighed og omsorg.
Og når natten faldt på, og stjernerne blinkede på himlen, fløj Lila og Pip hjem til deres små alfebygninger, hvor de faldt i søvn med et smil, velvidende at de havde gjort en forskel.
Godnat, små alfer. Drøm sødt om magiske skove og eventyr.