Der var engang en lille drageprins ved navn Felix, som boede i et magisk rige fyldt med farverige blomster og glitrende søer. Felix var en nysgerrig lille drage, der elskede at udforske de hemmelige kroge af sit rige. En dag, mens han fløj over de grønne bakker, hørte han en gammel legende om en glemt skat, der var gemt dybt inde i den mystiske Skov af Stjerner.
Felix blev straks nysgerrig og besluttede sig for at finde skatten. Han fløj hjem til sin mor, dronning Draga, og spurgte, om han måtte tage på eventyr. “Husk, min kære Felix,” sagde dronning Draga, “det vigtigste er ikke skatten, men de venner, du møder på din vej.”
Felix nikkede ivrigt og lovede at være forsigtig. Med et stort smil fløj han afsted mod Skov af Stjerner. Skoven var fyldt med høje træer, der glimtede som stjerner i natten. Mens Felix fløj gennem skoven, mødte han en lille fe ved navn Luna, der sad på en svamp og så lidt trist ud.
“Hej, Luna! Hvorfor ser du så trist ud?” spurgte Felix venligt.
“Åh, jeg har mistet min tryllestav, og uden den kan jeg ikke lave stjernestøv,” svarede Luna med et suk.
Felix tænkte sig om og sagde: “Jeg leder efter en glemt skat. Måske kan vi hjælpe hinanden? Jeg hjælper dig med at finde din tryllestav, og du kan hjælpe mig med at finde skatten!”
Luna lyste op og nikkede ivrigt. Sammen fløj de gennem skoven, og snart fandt de Lunas tryllestav, der var viklet ind i nogle glitrende vinstokke. Luna var så glad, at hun lavede en lille sky af stjernestøv til Felix som tak.
De fortsatte deres rejse og mødte en venlig ugle ved navn Oliver, der kendte skovens hemmeligheder. “Jeg har hørt om den glemte skat,” sagde Oliver. “Den er gemt i en hule, der kun kan åbnes med stjernestøv.”
Felix og Luna fulgte Olivers anvisninger og fandt snart hulen. Luna brugte sit stjernestøv, og døren til hulen åbnede sig langsomt. Indenfor fandt de ikke guld eller juveler, men en smuk krystal, der lyste op i alle regnbuens farver.
“Dette er venskabets krystal,” forklarede Oliver. “Den er mere værdifuld end nogen skat, fordi den minder os om, hvor vigtigt det er at have gode venner.”
Felix smilede stort og indså, at hans mor havde haft ret. Det vigtigste ved hans eventyr var de venner, han havde mødt. Sammen fløj Felix, Luna og Oliver tilbage til dronning Draga, der ventede med åbne arme.
Fra den dag af vidste Felix, at den sande skat i livet var de venskaber, han skabte. Og hver aften, når stjernerne blinkede på himlen, tænkte han på sine venner og de magiske eventyr, de havde oplevet sammen.
Og sådan endte Felix’ eventyr med den glemte skat, men begyndelsen på mange nye venskaber. Godnat, små eventyrere, og drøm sødt om magiske riger og stjernestøv.