Den mystiske hekseskov

⏳ 3 minutters læsetid

Der var engang en lille by ved navn Solstråleby, hvor alle kendte hinanden, og hver dag var fyldt med latter og leg. Men lige uden for byen lå en skov, som ingen turde gå ind i. Det var den mystiske hekseskov, hvor det siges, at en venlig heks boede.

En dag besluttede den nysgerrige lille pige, Liva, sig for at finde ud af, om historierne om heksen var sande. Hun pakkede en lille taske med sine yndlingskiks og en flaske saft og begav sig mod skovens kant. Solen skinnede, og fuglene sang, da hun trådte ind mellem de høje træer.

Skoven var fyldt med magiske lyde. Liva kunne høre en blid hvisken i vinden og se små lysglimt danse mellem grenene. Hun fulgte en smal sti, der snoede sig dybere ind i skoven, indtil hun nåede en lysning. I midten af lysningen stod en lille, hyggelig hytte med et tag af mos og blomster.

Pludselig hørte Liva en venlig stemme: “Velkommen, kære Liva. Jeg har ventet på dig.” Det var heksen, som stod i døren til hytten. Hun havde et venligt smil og øjne, der glimtede som stjerner. “Kom ind, kom ind,” sagde heksen og vinkede Liva nærmere.

Inde i hytten var der varmt og hyggeligt. Der var en stor gryde, der boblede over ilden, og hylder fyldt med farverige flasker og krukker. Heksen præsenterede sig som Hilda og tilbød Liva en kop varm kakao. “Jeg har hørt, at du er meget modig,” sagde Hilda med et smil.

Liva fortalte Hilda om alle de historier, hun havde hørt om skoven, og hvordan hun ønskede at finde ud af sandheden. Hilda lo blidt og sagde: “Skoven er fuld af magi, men den er ikke farlig. Jeg passer på den og sørger for, at alt er i balance.”

Hilda viste Liva rundt i skoven og lærte hende om de magiske planter og dyr, der boede der. Liva så sommerfugle med glitrende vinger og små feer, der legede mellem blomsterne. Hun lærte, at skoven var et sted, hvor naturen og magien levede i harmoni.

Da solen begyndte at gå ned, vidste Liva, at det var tid til at vende hjem. Hilda gav hende en lille pose med magiske blomsterfrø som gave. “Plant dem i din have, og du vil altid have et stykke af skovens magi hos dig,” sagde Hilda.

Liva takkede Hilda og lovede at komme tilbage og besøge hende igen. Da hun gik tilbage mod Solstråleby, følte hun sig glad og fyldt med eventyr. Hun vidste nu, at den mystiske hekseskov ikke var et sted at frygte, men et sted fyldt med vidundere og venskab.

Og fra den dag af, hver gang Liva kiggede på de smukke blomster i sin have, mindede de hende om den magiske dag i skoven og hendes nye ven, Hilda, den venlige heks.

Skriv en kommentar