Det sultne sumpmonster og den fortryllede skov

Der var engang et sumpmonster, der hed Grums. Han var stor og grøn og slimet, han boede i en mudret sump i skovens udkant, og han var altid sulten.

Hver aften spiste han mudder. Det var det, der var tættest på. Det fyldte maven, men det smagte af ingenting, og en time senere rumlede han igen.

En aften fløj en fe forbi. Hun hed Dugg, hun var ikke større end et agern, og hun havde vinger, der lignede våde blade.

“Hvorfor spiser du mudder?” sagde hun.

“Fordi jeg er sulten,” sagde Grums. “Og mudder er der nok af.”

“Der er også andet,” sagde Dugg. “Kom.”

Hun fløj foran. Grums plaskede efter, forsigtigt, så han ikke væltede træerne.

Inde i skoven, hvor jorden var mere tør, voksede der buske med mørkelilla bær. Dugg satte sig på en gren.

“Prøv,” sagde hun.

Grums plukkede et bær med to forsigtige kløer. Han lagde det på tungen.

Det smagte. Det smagte af sødt og syrligt på én gang. Det smagte af noget, der ikke var mudder.

Han spiste ti. Så tyve. Så satte han sig tungt ned.

“Tak,” sagde han. “Men i morgen er jeg sulten igen. Og så er bærrene væk.”

Dugg pegede på jorden under busken. Der lå bær, der var faldet af. Nogle var begyndt at rådne. Og midt i det bløde så Grums noget: små, grønne spirer.

“Hvis du planter dem,” sagde Dugg, “så kommer der flere. Om et år. Om to. Du behøver ikke spise dem alle i aften.”

Grums kiggede på sine store, slimede hænder. Så på de små spirer.

Den nat gravede han forsigtigt huller med en klo. Han lagde bær i. Han dækkede til med jord, ikke mudder. Dugg sad på hans skulder og sagde “dybere” og “ikke så hårdt”.

Da han var færdig, gik han tilbage til sumpen. Han spiste lidt mudder, fordi vanen sad i ham. Men ovenpå mudderet smagte han stadig bærrene.

Om foråret, da sneen var væk, gik han ind i skoven igen. Der stod ti små buske, hvor han havde gravet. De havde blade. Endnu ingen bær. Men blade.

Grums satte sig ved siden af dem og ventede. Han kunne godt vente. Og for første gang i meget længe rumlede maven lidt mindre.

Der vokser noget, mens du sover, du. Også selv om du ikke kan se det endnu. Godnat.