Der var engang en lille lærling ved navn Max, som boede i en hyggelig landsby fyldt med blomstrende haver og venlige mennesker. Max drømte om at blive en stor troldmand, ligesom hans bedstefar, der kunne få stjernerne til at danse og blomsterne til at synge.
En dag, mens Max legede i bedstefars gamle værksted, opdagede han en stor, støvet tryllebog gemt bag en bunke af farverige flasker. Bogen var så stor, at Max næsten ikke kunne løfte den, men han var så nysgerrig, at han besluttede sig for at åbne den.
Da han forsigtigt bladrede gennem de gulnede sider, opdagede han en opskrift på en magisk trylleformular, der kunne få regnbuer til at skinne om natten. Max blev så begejstret, at han straks ville prøve formularen. Men der var et problem. Han kunne ikke læse alle de svære ord i bogen.
Max besluttede sig for at spørge sin bedstefar om hjælp. Bedstefar smilede varmt og sagde: “Åh, min kære Max, magi handler ikke kun om at sige de rigtige ord. Det handler om at tro på sig selv og bruge sit hjerte.”
Med bedstefars hjælp begyndte Max at øve sig. Han lærte at blande de rigtige ingredienser og at sige ordene med en klar og stærk stemme. Men hver gang han prøvede, skete der noget uventet. En gang kom der en sky af glitrende stjerner, og en anden gang begyndte alle blomsterne i haven at danse.
Max blev lidt modløs, men bedstefar opmuntrede ham til at fortsætte. “Husk, Max,” sagde han, “hver fejl er en chance for at lære noget nyt.”
En aften, da månen skinnede klart, besluttede Max sig for at prøve igen. Han tog en dyb indånding, lukkede øjnene og sagde trylleformularen med al den tro og kærlighed, han kunne samle. Pludselig begyndte en strålende regnbue at lyse op på himlen, og den dansede blidt mellem stjernerne.
Max kunne næsten ikke tro sine egne øjne. Han havde gjort det! Han havde skabt en natlig regnbue. Bedstefar klappede i hænderne og sagde: “Jeg vidste, du kunne gøre det, Max. Du har altid haft magien i dig.”
Fra den dag af vidste Max, at han kunne opnå alt, hvad han drømte om, så længe han troede på sig selv og aldrig gav op. Og hver aften, når han gik i seng, tænkte han på alle de vidunderlige eventyr, der ventede ham som troldmand.
Og således sluttede dagen for Max, den lille lærling, der fandt sin egen magi i den store tryllebog. Godnat og drøm sødt, små troldmænd derude.