Støvfnug-feen og den tabte vinge

⏳ 3 minutters læsetid

Der var engang en lille fe ved navn Støvfnug, som boede i en magisk skov fyldt med glitrende blomster og syngende fugle. Støvfnug var en særlig fe, for hun havde de fineste, mest glitrende vinger i hele skoven. Hver gang hun fløj, efterlod hun et spor af glitrende støv, der fik alle til at smile.

En dag, mens Støvfnug legede med sine venner ved den store, gamle eg, opdagede hun noget forfærdeligt. En af hendes vinger var blevet væk! Hun kunne ikke forstå, hvordan det var sket, men uden sin vinge kunne hun ikke flyve. Hun blev meget ked af det og vidste ikke, hvad hun skulle gøre.

Hendes bedste ven, en lille mus ved navn Mikkel, så hvor trist Støvfnug var. “Bare rolig, Støvfnug,” sagde Mikkel med en opmuntrende stemme. “Vi skal nok finde din vinge. Jeg vil hjælpe dig!”

Sammen begyndte de at lede i hele skoven. De kiggede under blade, bag træer og endda i de små huler, hvor egernene boede. Men der var ingen vinge at finde. Støvfnug begyndte at miste modet, men Mikkel holdt hendes pote og sagde: “Vi giver ikke op. Vi skal nok finde den!”

De besluttede sig for at spørge den vise gamle ugle, som boede i toppen af det højeste træ. Uglen kendte alle skovens hemmeligheder og kunne måske hjælpe dem. Da de nåede frem til uglen, lyttede han tålmodigt til deres historie.

“Ah, en tabt vinge,” sagde uglen med en dyb stemme. “Jeg har hørt om en vinge, der blev fundet af en lille dreng, der bor i landsbyen ved skovens kant. Måske er det din vinge, Støvfnug.”

Støvfnug og Mikkel takkede uglen og skyndte sig mod landsbyen. Da de nåede frem, fandt de drengen, som legede i sin have. Han havde en smuk, glitrende vinge i hånden.

“Hej,” sagde Støvfnug forsigtigt. “Det er min vinge. Jeg har ledt overalt efter den. Må jeg få den tilbage?”

Drengen smilede venligt. “Selvfølgelig! Jeg fandt den i skoven og vidste ikke, hvem den tilhørte. Jeg er glad for, at den kan komme tilbage til sin rette ejer.”

Støvfnug tog sin vinge og satte den forsigtigt på plads. Med et lille magisk pust fra drengen, sad vingen fast igen, og Støvfnug kunne flyve! Hun fløj op i luften og lavede en lille dans af glæde.

“Tak, Mikkel, og tak til dig, kære dreng,” sagde Støvfnug. “Jeg er så glad for at have min vinge tilbage. Nu kan jeg flyve og sprede glæde igen!”

Og sådan endte Støvfnugs eventyr med en lykkelig slutning. Hun fløj tilbage til skoven med Mikkel ved sin side, og de to venner vidste, at de altid ville hjælpe hinanden, uanset hvad der skete.

Og fra den dag af, hver gang Støvfnug fløj, efterlod hun et ekstra glitrende spor af støv, som mindede alle om, at venskab og hjælpsomhed er den største magi af alle.

Skriv en kommentar