Dragen Draco og den skjulte dal

⏳ 3 minutters læsetid

Der var engang en lille drage ved navn Draco, som boede i en smuk dal omgivet af høje bjerge og grønne skove. Draco var en venlig drage med skinnende, blå skæl og store, nysgerrige øjne. Han elskede at flyve rundt i dalen og opdage nye steder, men der var én ting, han altid havde drømt om at finde: den skjulte dal, som ifølge de ældre drager var fyldt med magi og hemmeligheder.

En solrig morgen besluttede Draco sig for, at det var dagen, hvor han ville finde den skjulte dal. Han vinkede farvel til sine venner og fløj op mod de høje bjerge. Luften var frisk, og solen skinnede varmt på hans skæl, mens han fløj højere og højere.

Efter en lang flyvetur nåede Draco til en stor, gammel skov. Træerne var så høje, at de næsten rørte skyerne, og deres blade hviskede hemmeligheder til hinanden i vinden. Draco landede forsigtigt på en lysning og kiggede sig omkring. Han kunne mærke, at der var noget særligt ved denne skov.

Pludselig hørte han en blid stemme, der kaldte på ham. “Hej, lille drage,” sagde stemmen. Draco kiggede rundt og så en lille fe, der svævede i luften med glitrende vinger. “Jeg hedder Lila,” sagde feen med et smil. “Jeg kan hjælpe dig med at finde den skjulte dal.”

Draco blev meget glad og fulgte efter Lila, mens hun fløj gennem skoven. De passerede smukke blomster, der lyste op i alle regnbuens farver, og små dyr, der kiggede nysgerrigt på dem. Til sidst nåede de til en stor, gammel eg med en dør i stammen.

“Dette er indgangen til den skjulte dal,” sagde Lila og åbnede døren med et trylleslag. Draco trådte forsigtigt ind og blev mødt af et syn, der tog pusten fra ham. Dalen var fyldt med glitrende søer, farverige blomster og små, magiske væsner, der legede og lo.

Draco kunne næsten ikke tro sine egne øjne. Han fløj rundt i dalen og opdagede alle de vidunderlige ting, den havde at byde på. Han mødte venlige enhjørninger, der galopperede gennem blomsterengene, og små alfer, der dansede i sollyset.

Da solen begyndte at gå ned, vidste Draco, at det var tid til at vende hjem. Han takkede Lila for hendes hjælp og lovede at komme tilbage en dag. Med et sidste blik på den magiske dal fløj han tilbage mod sin egen dal, fyldt med glæde og nye minder.

Da Draco landede hjemme, blev han mødt af sine venner, der spændt spurgte om hans eventyr. Draco fortalte dem alt om den skjulte dal og de magiske væsner, han havde mødt. Og mens stjernerne blinkede på nattehimlen, faldt Draco i søvn med et smil på læben, glad for at have oplevet en dag fyldt med magi og venskab.

Og sådan endte Dracos eventyr for denne gang, men han vidste, at der altid ville være nye eventyr at finde, så længe han havde modet til at lede efter dem.

Skriv en kommentar