Der var engang en lille heks ved navn Lilla, som boede i en hyggelig skov fyldt med farverige blomster og syngende fugle. Lilla var en venlig heks, der elskede at hjælpe sine venner i skoven med små magiske tricks. Men der var én ting, der altid drillede hende: hendes heksehat ville aldrig sidde fast på hendes hoved!
Hver gang Lilla gik en tur i skoven, blæste vinden hatten af, og hun måtte løbe efter den. Det var ikke nemt at være en heks uden en hat, for alle vidste, at en heksehat var en vigtig del af en heks’ udstyr. Lilla prøvede alt muligt for at få hatten til at sidde fast. Hun brugte snore, lim og endda magiske trylleformularer, men intet virkede.
En dag besluttede Lilla sig for at besøge sin kloge ven, uglemagi, som boede i det store egetræ midt i skoven. “Kære uglemagi,” sagde Lilla, “min heksehat vil ikke sidde fast, og jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Kan du hjælpe mig?”
Uglemagi kiggede på Lilla med sine store, vise øjne og sagde: “Måske er det ikke hatten, der er problemet, men noget andet. Har du prøvet at spørge hatten, hvorfor den ikke vil sidde fast?”
Lilla blev lidt forvirret, men besluttede at give det et forsøg. Hun tog sin hat op og spurgte forsigtigt: “Kære heksehat, hvorfor vil du ikke sidde fast på mit hoved?”
Til Lillas store overraskelse svarede hatten med en lille, blid stemme: “Jeg vil gerne sidde fast, men jeg føler mig ensom deroppe. Jeg vil gerne have en ven at dele pladsen med.”
Lilla smilede og tænkte sig om. Hun gik straks i gang med at lave en lille, blød pude af mos og blomster, som hun kunne sætte indeni hatten. “Her,” sagde hun til hatten, “nu har du en ven, der kan holde dig med selskab.”
Da Lilla satte hatten på hovedet igen, sad den fast som aldrig før. Hatten følte sig glad og tryg med sin nye ven, og Lilla kunne nu gå ture i skoven uden at bekymre sig om, at hatten ville blæse væk.
Fra den dag af var Lilla og hendes heksehat uadskillelige. De gik på mange eventyr sammen, og Lilla lærte, at nogle gange er det de små ting, der gør den største forskel.
Og sådan endte historien om Lilla og hendes heksehat, der ikke ville sidde fast. De levede lykkeligt i skoven, omgivet af deres venner, og hver aften, når stjernerne blinkede på himlen, takkede Lilla sin kloge ven uglemagi for det gode råd.
Godnat, små hekse og troldmænd. Må jeres drømme være fyldt med magi og eventyr.