Den lille fe og stjernestøvet

⏳ 3 minutters læsetid

Der var engang en lille fe ved navn Lilla, som boede i en magisk skov fyldt med glitrende blomster og syngende fugle. Lilla var en særlig fe, for hun havde en lille pose med stjernestøv, som hun brugte til at sprede glæde og lykke i skoven.

Hver aften, når solen gik ned, fløj Lilla rundt i skoven og dryssede stjernestøv over de sovende dyr. Hun elskede at se, hvordan de drømte søde drømme og vågnede op med smil på læberne. Men en dag skete der noget uventet.

Da Lilla skulle til at tage sin pose med stjernestøv, opdagede hun, at den var tom! Hun blev meget bekymret, for uden stjernestøvet kunne hun ikke sprede glæde i skoven. Lilla vidste, at hun måtte finde mere stjernestøv, men hun vidste ikke, hvor hun skulle lede.

Hun fløj hen til sin bedste ven, den kloge ugle Oliver, for at få råd. “Oliver, min pose med stjernestøv er tom! Hvad skal jeg gøre?” spurgte Lilla med tårer i øjnene.

Oliver tænkte sig om og sagde: “Du må tage til Stjernedalen, hvor stjernerne falder fra himlen. Der kan du finde nyt stjernestøv. Men pas på, for vejen dertil er lang og fuld af overraskelser.”

Lilla takkede Oliver og fløj afsted mod Stjernedalen. På vejen mødte hun en venlig sommerfugl ved navn Bella. “Hej Lilla! Hvor er du på vej hen?” spurgte Bella nysgerrigt.

“Jeg skal til Stjernedalen for at finde stjernestøv,” svarede Lilla. “Vil du med?”

Bella nikkede ivrigt, og sammen fløj de videre. De fløj over blomsterenge og gennem tætte skove, indtil de endelig nåede Stjernedalen. Her glimtede stjernerne som små diamanter på jorden.

Lilla samlede forsigtigt stjernestøv i sin pose, mens Bella hjalp til. Da posen var fyldt, takkede Lilla Bella for hjælpen. “Nu kan jeg igen sprede glæde i skoven,” sagde Lilla glad.

På vej tilbage til skoven mødte de en lille kanin, der så meget trist ud. “Hvad er der galt?” spurgte Lilla bekymret.

“Jeg har haft en dårlig drøm og kan ikke finde min mor,” snøftede kaninen.

Lilla tog lidt stjernestøv fra sin pose og dryssede det over kaninen. “Dette vil hjælpe dig med at finde din mor og få gode drømme,” sagde hun blidt.

Kaninen smilede og hoppede glad afsted. Lilla og Bella fløj tilbage til skoven, hvor Lilla igen kunne sprede stjernestøv over de sovende dyr.

Da natten faldt på, og stjernerne blinkede på himlen, vidste Lilla, at alt var, som det skulle være. Hun havde fundet nyt stjernestøv og hjulpet en lille kanin på vejen. Med et tilfreds suk lagde Lilla sig til at sove, mens hun drømte om nye eventyr.

Og sådan endte en magisk dag i skoven, hvor den lille fe Lilla igen kunne sprede glæde og lykke med sit stjernestøv.

Skriv en kommentar