Skovens hemmelige monster

⏳ 3 minutters læsetid

Der var engang en lille landsby, der lå lige ved kanten af en stor, mystisk skov. Skoven var fyldt med høje træer, hvis grene strakte sig mod himlen som lange arme, og der var altid en svag hvisken i luften, som om skoven havde sine egne hemmeligheder.

I landsbyen boede en lille dreng ved navn Emil. Emil elskede at lege i skovens udkant, men han havde altid fået at vide, at han ikke måtte gå for langt ind. “Der bor et hemmeligt monster i skoven,” sagde de ældre i landsbyen. “Det er bedst at holde sig væk.”

Men Emil var en nysgerrig dreng, og en dag besluttede han sig for at finde ud af, om der virkelig var et monster i skoven. Han pakkede en lille rygsæk med en lommelygte, en sandwich og sin yndlingsbamse, Bamse, og begav sig afsted.

Da Emil gik dybere ind i skoven, blev træerne tættere, og lyset fra solen blev svagere. Han kunne høre fuglene synge og vinden hviske i bladene. Pludselig hørte han en mærkelig lyd, som om nogen græd.

Emil fulgte lyden og fandt en lille lysning, hvor en stor, lodden skabning sad og snøftede. Det var skovens hemmelige monster! Men det så slet ikke farligt ud. Faktisk så det meget trist ud.

“Hej,” sagde Emil forsigtigt. “Hvorfor er du ked af det?”

Monsteret kiggede op med store, våde øjne. “Jeg er ensom,” sagde det med en dyb, men blid stemme. “Alle er bange for mig, så jeg har ingen venner.”

Emil satte sig ved siden af monsteret. “Jeg er ikke bange for dig,” sagde han. “Vil du være min ven?”

Monsteret smilede for første gang og nikkede ivrigt. “Ja, det vil jeg meget gerne!”

Fra den dag af besøgte Emil monsteret i skoven hver dag. De legede gemmeleg, byggede huler af grene og fortalte hinanden historier. Emil lærte, at monsteret hed Momo, og at det elskede at spise bær og lytte til fuglesang.

Snart begyndte de andre børn i landsbyen at høre om Emil og Momo, og de blev også nysgerrige. En efter en kom de for at møde Momo, og de opdagede, at han slet ikke var skræmmende, men faktisk meget venlig og sjov.

Til sidst blev Momo en del af landsbyen. Han hjalp med at passe på skoven og legede med børnene hver dag. Skovens hemmelighed var ikke længere en frygtet historie, men en vidunderlig fortælling om venskab og mod.

Og hver aften, når Emil lagde sig til at sove, tænkte han på sin ven Momo og smilede, for han vidste, at skoven nu var et magisk sted fyldt med glæde og eventyr.

Og sådan endte historien om skovens hemmelige monster, der blev til alles ven. Godnat og sov godt.

Skriv en kommentar