Det var en kold vinteraften i den lille landsby, hvor snefnuggene dalede blidt fra himlen og lagde sig som et blødt tæppe over hustagene. Inde i et hyggeligt, lille hus sad Emma og hendes lillebror, Lucas, ved pejsen og lyttede til deres bedstemor, der fortalte historier om nisserne, der boede i skoven.
“I skoven bor der en særlig nisse,” begyndte bedstemor med en hvisken. “Han hedder Vinternissen, og han har en meget vigtig opgave. Hver vinter hjælper han med at bringe glæde og magi til alle børnene i landsbyen.”
Emma og Lucas lyttede med store øjne. “Hvordan gør han det?” spurgte Lucas nysgerrigt.
“Han samler alle børnenes breve til julemanden og sørger for, at de når frem i tide,” svarede bedstemor med et smil. “Men i år er der sket noget uventet. Et af brevene er blevet væk!”
Emma og Lucas gispede. “Hvad sker der så?” spurgte Emma bekymret.
“Vinternissen er meget bekymret,” fortsatte bedstemor. “Han leder overalt i skoven efter det glemte brev, for han ved, hvor vigtigt det er for barnet, der har skrevet det.”
Emma og Lucas kiggede på hinanden. “Vi må hjælpe Vinternissen!” sagde Emma beslutsomt. “Måske kan vi finde brevet.”
Bedstemor nikkede. “Det er en god idé. Men husk, at skoven kan være magisk, så I skal være forsigtige.”
Næste morgen, iført deres varmeste tøj, begav Emma og Lucas sig ud i den sneklædte skov. De fulgte de små nissespor, der snoede sig mellem træerne, og snart fandt de en lille, rød hue, der lå halvt begravet i sneen.
“Det må være Vinternissens!” udbrød Lucas og samlede huen op.
Pludselig hørte de en lille stemme. “Åh, tak skal I have!” Det var Vinternissen, der dukkede op fra bag en stor gran. “Jeg har ledt efter den hue hele morgenen!”
“Vi leder efter det glemte brev,” forklarede Emma. “Vi vil gerne hjælpe dig.”
Vinternissen smilede stort. “I er så venlige! Jeg tror, jeg ved, hvor vi skal lede. Følg mig!”
Sammen gik de dybere ind i skoven, indtil de nåede en lille lysning. Der, midt i sneen, lå et lille, krøllet brev.
“Der er det!” råbte Lucas glad og løb hen for at samle det op.
Vinternissen klappede i hænderne af glæde. “I har fundet det! Nu kan jeg sørge for, at det når frem til julemanden i tide.”
Emma og Lucas smilede stolt. “Vi er glade for, at vi kunne hjælpe,” sagde Emma.
Vinternissen takkede dem mange gange og lovede, at han ville sørge for, at alle deres ønsker også blev hørt.
Da Emma og Lucas vendte hjem, var de fyldt med glæde og stolthed over deres eventyr. Bedstemor ventede på dem med varm kakao og et stort kram.
“I har gjort noget helt særligt i dag,” sagde hun og krammede dem tæt. “I har hjulpet Vinternissen og bragt magi til landsbyen.”
Og med det gik Emma og Lucas i seng, trætte men lykkelige, og drømte om snefnug, nisser og magiske eventyr.
