Mester Magius og de syv tryllestave

⏳ 3 minutters læsetid

Der var engang en klog og venlig troldmand ved navn Mester Magius, som boede i et lille hus i skovens dyb. Mester Magius var kendt for sine syv magiske tryllestave, som hver havde deres egen unikke kraft. Han brugte dem til at hjælpe skovens dyr og de mennesker, der boede i landsbyen i nærheden.

En solrig morgen, mens fuglene sang, og blomsterne duftede, opdagede Mester Magius, at hans tryllestave var blevet væk! Han ledte overalt i sit lille hus, men de var ingen steder at finde. “Åh nej,” sagde han til sig selv, “jeg må finde mine tryllestave, så jeg kan fortsætte med at hjælpe alle dem, der har brug for det.”

Mester Magius besluttede sig for at tage ud på en rejse gennem skoven for at finde sine tryllestave. Han tog sin trofaste hat på og gik afsted med et smil på læben. Først mødte han en lille kanin, der hoppede rundt i græsset.

“Hej, lille kanin,” sagde Mester Magius. “Har du set mine tryllestave?”

“Ja, jeg så en af dem ved den store eg,” svarede kaninen og pegede med sin lille pote.

Mester Magius takkede kaninen og skyndte sig hen til den store eg. Der, blandt de faldne blade, fandt han den første tryllestav, som kunne få blomster til at blomstre. Han tog den op og fortsatte sin søgen.

Lidt længere inde i skoven mødte han en ugle, der sad på en gren og kiggede klogt ned på ham.

“Goddag, kloge ugle,” sagde Mester Magius. “Har du set mine tryllestave?”

“Jeg så en ved den lille bæk,” svarede uglen og nikkede med sit hoved.

Mester Magius takkede uglen og gik hen til bækken. Der, ved vandets kant, fandt han den anden tryllestav, som kunne få vandet til at danse. Han tog den op og fortsatte sin rejse.

Efterhånden som dagen gik, mødte Mester Magius flere af skovens dyr, som alle hjalp ham med at finde hans tryllestave. Han fandt en ved en solrig lysning, en anden i en hul træstamme, og endnu en ved en lille bakke.

Til sidst, da solen begyndte at gå ned, mødte han en venlig ræv, der sagde: “Jeg så de sidste to tryllestave ved den gamle bro.”

Mester Magius skyndte sig til broen og fandt de sidste to tryllestave, som kunne bringe stjernerne frem på himlen og få vinden til at hviske blidt.

Med alle syv tryllestave i hånden vendte Mester Magius tilbage til sit lille hus i skoven. Han var glad og taknemmelig for alle de dyr, der havde hjulpet ham. Han vidste, at han nu kunne fortsætte med at bruge sin magi til at gøre verden til et bedre sted.

Og fra den dag af sørgede Mester Magius for at passe ekstra godt på sine tryllestave, så de aldrig blev væk igen. Og hver aften, når stjernerne blinkede på himlen, tænkte han på sine venner i skoven og smilede, for han vidste, at han aldrig var alene.

Og sådan endte Mester Magius’ eventyr med de syv tryllestave, og alle i skoven levede lykkeligt til deres dages ende.

Skriv en kommentar