Skovnissen og den magiske nød

⏳ 3 minutters læsetid

Dybt inde i den gamle skov, hvor træerne hvisker hemmeligheder til vinden, boede der en lille nisse ved navn Nisse Nød. Nisse Nød var en skovnisse, og han elskede at passe på skovens dyr og planter. Han havde et lille hus lavet af mos og bark, og hver dag gik han på opdagelse for at finde nye eventyr.

En solrig morgen, mens Nisse Nød hoppede fra sten til sten langs den rislende bæk, opdagede han noget usædvanligt. Der, midt i en lysning, lå en nød, der skinnede som guld i solens stråler. Nissen havde aldrig set noget lignende før. Han samlede forsigtigt nødden op og kunne mærke, at den var magisk.

Nisse Nød besluttede sig for at tage nødden med hjem. Han vidste, at skovens gamle ugle, Ulla, måske kunne fortælle ham mere om den. Ulla var klog og havde boet i skoven i mange, mange år. Hun vidste alt om skovens hemmeligheder.

Da Nisse Nød nåede frem til Ulla, sad hun på sin gren og pudsede sine fjer. “Goddag, Nisse Nød,” sagde hun med en dyb stemme. “Hvad bringer dig her i dag?”

“Se, hvad jeg har fundet, Ulla!” sagde Nisse Nød og viste hende den gyldne nød. Ulla kiggede nysgerrigt på nødden og nikkede langsomt.

“Det er en magisk nød,” sagde Ulla. “Den kan opfylde ét ønske, men du skal bruge den med omtanke. Tænk godt over, hvad du ønsker dig, for når ønsket er opfyldt, vil nødden forsvinde.”

Nisse Nød blev meget spændt. Han tænkte på alle de ting, han kunne ønske sig. Måske en kæmpe kage eller en ny rød hue? Men så kom han i tanke om noget vigtigt. Skovens dyr havde fortalt ham, at bækken var ved at tørre ud, og de var bekymrede for, hvordan de skulle få vand.

Nisse Nød vidste, hvad han skulle gøre. Han holdt nødden tæt i sine små hænder og hviskede sit ønske: “Jeg ønsker, at bækken altid vil flyde med klart og frisk vand, så alle skovens dyr kan drikke og lege.”

Pludselig begyndte nødden at gløde, og en varm følelse spredte sig gennem Nisse Nøds krop. Han kunne høre lyden af vand, der brusede, og da han kiggede op, så han, at bækken nu flød stærkere end nogensinde før.

Alle skovens dyr kom løbende for at se, hvad der var sket. De jublede og takkede Nisse Nød for hans uselviske ønske. Nissen smilede glad, for han vidste, at han havde gjort det rigtige.

Fra den dag af blev Nisse Nød kendt som skovens helt, og han fortsatte med at passe på sine venner og den smukke skov. Og selvom den magiske nød var væk, vidste han, at han altid ville have skovens kærlighed og taknemmelighed.

Og sådan endte endnu en dag i den gamle skov, hvor Nisse Nød og hans venner levede lykkeligt til deres dages ende.

Skriv en kommentar