Skovalfens magiske sten

⏳ 3 minutters læsetid

Dybt inde i den gamle, grønne skov boede der en lille alf ved navn Lila. Lila var en skovalf, og hun elskede at passe på skovens dyr og planter. Hver morgen fløj hun rundt med sine glitrende vinger og sørgede for, at blomsterne fik sollys, og at dyrene havde det godt.

En dag, mens Lila fløj rundt, opdagede hun noget usædvanligt. Midt i en lysning lå en smuk, skinnende sten. Den glimtede i alle regnbuens farver, og Lila kunne ikke lade være med at flyve nærmere for at se den bedre.

“Hvad mon det er for en sten?” tænkte Lila nysgerrigt. Hun rørte forsigtigt ved den med sin lille hånd, og pludselig begyndte stenen at lyse endnu stærkere. Lila kunne mærke en varm, behagelig følelse sprede sig i hele hendes krop.

Da hun kiggede op, så hun, at skovens dyr var kommet for at se, hvad der skete. Egernet Nisse, haren Hopsa og uglen Ulla stod alle og kiggede med store øjne på den magiske sten.

“Lila, hvad er det for en sten?” spurgte Nisse nysgerrigt.

“Jeg ved det ikke,” svarede Lila, “men den føles magisk. Måske kan den hjælpe os med at passe endnu bedre på skoven.”

Hopsa hoppede tættere på og sagde: “Måske kan den få blomsterne til at blomstre hele året rundt!”

Ulla, der altid var klog og vidste meget om skoven, fløj ned fra sin gren og sagde: “Jeg har hørt om en legende om en magisk sten, der kan opfylde ønsker, hvis man bruger den med et rent hjerte.”

Lila blev meget spændt. “Måske kan vi bruge stenen til at gøre skoven til et endnu bedre sted for alle,” sagde hun glad.

Sammen med sine venner besluttede Lila at prøve stenen. De holdt hinanden i hånden rundt om stenen og tænkte på, hvordan de ønskede, at skoven skulle være fyldt med glæde og harmoni.

Pludselig begyndte stenen at lyse endnu stærkere, og en blid stemme hviskede: “Jeres ønske er hørt. Skoven vil blomstre og være fyldt med glæde, så længe I passer på den med kærlighed.”

Fra den dag af var skoven endnu smukkere end før. Blomsterne blomstrede i alle regnbuens farver, og dyrene levede i fred og harmoni. Lila og hendes venner passede godt på skoven, og de vidste, at den magiske sten altid ville være der for at hjælpe dem.

Og sådan endte historien om Lila, skovalfen, og den magiske sten. Hver aften, når solen gik ned, fløj Lila op til sin yndlingsgren og kiggede ud over den smukke skov, mens hun hviskede: “Tak, magiske sten, for at gøre vores skov til et vidunderligt sted.”

Og med det faldt Lila i en dyb, fredfyldt søvn, mens stjernerne blinkede venligt ned på hende fra den mørke nattehimmel.

Skriv en kommentar