Den lille drage der ikke kunne brøle

⏳ 3 minutters læsetid

Der var engang en lille drage ved navn Ditlev, som boede i en farverig dal fyldt med blomster og små, glitrende søer. Ditlev var en sød og venlig drage, men han havde et problem: Han kunne ikke brøle. Alle de andre drager i dalen kunne brøle højt og kraftigt, men når Ditlev prøvede, kom der kun en lille piben ud.

Hver dag øvede Ditlev sig på at brøle. Han tog en dyb indånding, pustede kinderne op og… “Pip!” lød det. De andre drager grinede venligt og sagde, “Bare rolig, Ditlev, du skal nok lære det en dag!” Men Ditlev blev trist, for han ville så gerne være som de andre drager.

En dag besluttede Ditlev sig for at tage på en rejse for at finde ud af, hvordan han kunne lære at brøle. Han pakkede en lille taske med sine yndlingssnacks og sagde farvel til sine venner. “Held og lykke, Ditlev!” råbte de efter ham, mens han fløj afsted.

På sin rejse mødte Ditlev en klog gammel ugle, der sad i et stort egetræ. “Hej, lille drage,” sagde uglen med en venlig stemme. “Hvad bringer dig her til mit træ?”

“Jeg vil så gerne lære at brøle,” svarede Ditlev. “Kan du hjælpe mig?”

Uglen tænkte sig om et øjeblik og sagde så, “Måske er det ikke lyden af dit brøl, der er vigtig, men hvad du bruger din stemme til. Prøv at finde noget, der gør dig glad, og brug din stemme til det.”

Ditlev takkede uglen og fløj videre. Han tænkte over, hvad uglen havde sagt, og besluttede sig for at finde noget, der gjorde ham glad. På sin vej mødte han en gruppe små fugle, der sang en smuk melodi. Ditlev lyttede og følte sig glad indeni.

Han begyndte at synge med, og til sin overraskelse kom der en klar og smuk lyd ud. Fuglene stoppede op og lyttede, og snart sang de alle sammen i kor. Ditlev følte sig lykkeligere end nogensinde før.

Da han vendte tilbage til dalen, fortalte han de andre drager om sin rejse og sang for dem. De lyttede med store øjne og klappede af begejstring. “Ditlev, du har fundet din egen stemme!” sagde de. “Den er måske ikke et brøl, men den er noget helt særligt.”

Fra den dag af sang Ditlev hver dag, og hans sang gjorde alle i dalen glade. Han havde måske ikke lært at brøle som de andre drager, men han havde fundet noget endnu bedre: sin egen unikke stemme.

Og sådan endte Ditlevs rejse med at finde sin egen glæde og dele den med sine venner. Han lærte, at det vigtigste ikke var at være som alle andre, men at være sig selv.

Og med den tanke faldt Ditlev i en dyb og fredfyldt søvn, mens stjernerne blinkede over den farverige dal.

Skriv en kommentar