Der var engang en lille prinsesse ved navn Lila, som boede i et stort, glitrende slot omgivet af smukke blomsterhaver og høje tårne. Lila elskede at lege i haven, hvor hun kunne høre fuglene synge og se sommerfuglene danse i luften. Men en dag, mens hun legede gemmeleg med sine venner, opdagede hun noget usædvanligt.
Bag en stor busk fandt Lila en lille drage, der så meget trist ud. Den havde skinnende, grønne skæl og store, runde øjne, der kiggede op på hende med et sørgmodigt blik. “Hej, lille drage,” sagde Lila blidt. “Hvorfor er du så ked af det?”
Dragen sukkede og svarede med en lille stemme, “Jeg er faret vild og kan ikke finde min vej hjem til Dragebjerget. Jeg savner min familie og ved ikke, hvordan jeg skal komme tilbage.”
Lila følte straks medlidenhed med den lille drage. “Bare rolig,” sagde hun med et smil. “Jeg vil hjælpe dig med at finde din vej hjem. Vi kan tage på eventyr sammen!”
Dragen lyste op ved tanken, og sammen begyndte de deres rejse. De gik gennem den blomstrende have, over den glitrende flod og ind i den dybe skov. Undervejs mødte de mange venlige dyr, der hjalp dem med at finde den rigtige vej.
De mødte en klog ugle, der gav dem et kort over skoven, en venlig hjort, der viste dem en hemmelig sti, og et legesyg egern, der delte sine nødder med dem, så de kunne få energi til rejsen.
Efter en lang dag med eventyr nåede de endelig til foden af Dragebjerget. Den lille drage blev så glad, at den næsten ikke kunne stå stille. “Tak, prinsesse Lila,” sagde den med glæde i stemmen. “Du har været en fantastisk ven!”
Lila smilede og sagde, “Det var en fornøjelse at hjælpe dig. Jeg er glad for, at du kan komme hjem til din familie nu.” De krammede hinanden farvel, og den lille drage fløj op mod toppen af bjerget, hvor dens familie ventede.
Da Lila vendte tilbage til slottet, følte hun sig glad og tilfreds. Hun havde ikke kun hjulpet en ven, men også lært, at selv de mindste handlinger af venlighed kan gøre en stor forskel.
Og fra den dag af vidste Lila, at hun altid ville være klar til at hjælpe dem, der havde brug for det. Hun gik i seng med et smil på læben, og drømte om nye eventyr, der ventede på hende.
Og sådan endte prinsessen og den lille drages eventyr, med glæde og venskab, der varede evigt. Godnat, lille ven, og drøm sødt om dine egne eventyr.
